Pludselig var bloggen mere inaktiv end aktiv og den er holdt op med at give mig dårlig samvittighed. Det er jo godt, men jeg er endnu ikke klar til at lukke ned. Det lyder så dumt og naivt at tro at den stadig er igang, men jeg har ikke lukket ned for følelserne omkring det at have en blog. Jeg føler der er mere tilbage, men jeg har jo så længe gerne ville skifte retning herinde. Primært fordi pigerne er blevet store, mit job fylder helt enormt meget i vores privatliv og jobbet har jeg valgt at skulle holdes 100% ude af bloggen, hvorfor der nok helt automatisk (desværre!) er sket et mere eller mindre udfasning af min blog. Jeg...