Når kæresten tager dynen om natten..

Det er så frygteligt.. man vågner op og hører en masse fodtrin, nærmest som en dansen eller hoppen, på gulvet inde i soveværelset. Og tænker (fordi man har set lidt for mange gyserfilm) “Åh nej – der er nogen herinde, men kan ikke umiddelbart se nogen.. det må være et spøgelse eller noget i den dur..?!”

Men nej — så kommer man til dig selv og ser at der bare er en masse pingviner der danser og løber rundt i værelset for at få varmen. De fryser simpelthen – og det er jo egentlig sikkert også derfor jeg selv er vågnet, kommer jeg så til at tænke på. Og opdager, til min store irritation, at kæresten ligger fuldstændig “kludder-mutter-agtig” i to dejlige dyner.. og som om det ikke skulle være nok – når jeg så, først forsigtigt, prøver at liste den ene dyne fra ham får han træk som et lille barn med en sutteklud! Han laver det værste jerngreb om den her stakkels dyne og jeg har ingen chance. Og hvad gør man så – man tager, lettere irriteret over larmen fra pingvinerne og sine enge klaprende tænder, et godt tag i dynen og så giver man sig ellers til at hive, som var man i tov-trækker-konkurrence tilbage i folkeskolen! MEN lige lidt hjælper det… man må ty til feje tricks, som kilden under tæerne, en finger i siden på den sovende mand eller puste ham i øret. Det resulterer i at manden vågner med et humør, som en bjørn der bliver forstyrret i sin hi ville være godt og grundig misundelig på – godt gammeldags muggen over at blive vækket for at aflevere en dyne jeg “jo sagtens bare kunne have taget, uden absolut at skulle ødelægge hans søvn”..

Disse dumme, men eneste hjælpemidler man har i sådan en presset og forfrossen situation, ender med at både kæresten og jeg ligger os til at sove lettere irriterede på hinanden. Dagen efter kan man (læs: jeg) ikke huske noget som helst af det trælse ved situationen, men husker kun at jeg vågnede og derefter sødt lagde mig ind til kæresten for at få varmen.. 🙂 Så det hele er jo alt i alt meget hyggeligt – bagefter! Jeg er så, oveni hatten, også bare så heldig at jeg har en kæreste der sover så tungt (selvom man kan tale med ham og lave aftaler osv.) at han ville kunne vinde guld i en 100 m. spurt til OL uden at opdage det, hvis bare det kunne foregå i søvne!