I år har det faktisk været rigtig svært at finde et kostume til Kornelia til fastelavn. Hun har nemlig ikke kunne bestemme sig for, hvad hun ville være til fastelavn. Nogle af hendes mange mange forslag var: spøgelse, hest, frø, blomst, prinsesse, Snehvide, Snøvsen, baby (selvfølgelig), dværg (!!), hvidhaj, Pippi (var hun sidste år), farlig tiger, far (haha..!), (Otto er et) næsehorn, frisør, løber, dinosaurus, giraf, dukke og så er det noget hun nævnte et par gange, som det eneste; tryllekunstner. Så dét skal hun selvfølgelig være. Det eneste jeg har været så heldig at skulle gøre er, at købe to stykker stof og en tryllestav. Det er min mor der gør alt arbejdet, da hun jo er vildt god...

Der er ikke noget værre end, når end lille baby er syg. Det er selvfølgelig også hårdt, når Kornelia har det dårligt, men hun kan i det mindste sige hvor det gør ondt eller hvis der er noget hun gerne vil eller hvis der er noget hun vil have. Når jeg har vores lille baby i armene, som ikke er rask, så skal jeg hele tiden læse alle hendes signaler. Store som små. Og det er virkelig anstrengende og jeg bliver træt og bange. Træt over hele tiden at skulle være fuldstændig på vagt og klar – døgnet rundt, men også bange for ikke at få læst alle hendes signaler. Jeg prøver og indtil videre tror jeg det går meget...

Her i eftermiddag fik Leonora og jeg besøg af vores yndlings. Vi fik hygget med kys, nærhed, sjove historier og forklaringer om isolation, afspritning og sygehuset med søde læger og sygeplejersker. Da de var gået kom én af de søde sygeplejersker ind og spurgte om jeg ville have noget mad – jeg må ikke forlade stuen med Leonora, så de varter mig op med alt. Selvom det på ingen måde er fedt at være her fordi Leonora slet ikke er frisk, så er det nemt. Jeg skal intet lave, andet end at kysse, hygge om og nusse Leonora – måske jeg lærer at være på barsel herinde. Aftensmaden på Sygehus Nord i Aalborg bestod i dag af porre/kyllingetærte, grøn salat...

Jeg er fuldstændig bagud med min februarudfordring og jeg giver mig selv dårlig samvittighed, men realiteten er at vi herhjemme har haft en syg lille pige. Kornelia har været på vinterferie hos mine forældre, så vi har haft ekstra overskud på kontoen, men det har stadig trukket tænderne for alvor ud herhjemme at Leonora ikke har sovet ordentligt, at hun konstant har hostet og ikke har kunne finde ro – ud over i vores arme, hvis vi vel og mærke gik med hende. Hele tiden! Nu er vi på sygehuset. Jeg blev tidligt i morges indlagt i isolation med Leonora, da alle de læger og sygeplejersker der tilså hende var sikker på hun har en RSvirus.  

Der er jo generelt en del der skal planlægges, når man har to små børn.. men der skal overvejes meget mere og en del mere Planlægning til, når man pludselig prøver at ændre familiens rutiner og dårlige vaner. Vi er herhjemme nødt til at få mere styr på vores hverdage, der skal gøres flere ting klar inden vi går i seng – der skal findes tøj til morgendagen, vi skal sørge for at have købt ordentligt ind så der nemt og hurtigt kan laves morgenmad, madpakker og frokost. Vi skal holde fokus, når vi er ved at falde tilbage i alle de gamle mønstre, men så skal jeg bare kigge på de her to guldklumper, som er grunden til jeg...