INDLÆGGET ER SPONSORERET Hold da op! Det hjælper virkelig at åbne munden. Jeg har fået så mange søde, betænksomme, kærlige og helt igennem vidunderlige beskeder og hilsner på mail, sms, kommentarer her på bloggen, Instagram og snaps til mine fem seneste indlæg. I disse indlæg beskrev jeg nogle af de følelser af ensomhed, som jeg oplever her i mit voksenliv. Det var beskeder fra læsere som jeg personligt ikke kender, kvinder jeg perifert kender og mine nærmeste veninder og familie. Det var beskeder om jeg var okay, om jeg havde lyst til at mødes, forklaringer på den manglende kontakt, samt kærlige håndsrækninger og kommende invitationer om tid til at hygge, tale og være sammen. Som udgangspunkt blev min følgeton om...

Nu kommer femte del af mine indlæg om ensomhed. Du kan læse de første dele lige HER, HER, HER og HER. Martin har aldrig bedt mig om at blive hjemme. Det ville han aldrig gøre. Han opfordrer mig derimod til at mødes med mine veninder, tage på ture, rejse på weekend med en veninde, gå i biffen, tage ud og spise noget lækkert mad, gå til fester, få besøg, pleje mine venskaber og gøre noget for mig. Jeg tror han har kunne mærke min ensomhed, før jeg selv er blevet opmærksom på den. Han kender mig bedre end jeg selv gør. Det lyder som en kliché, men sådan er det altså. Og jeg er lykkelig for at have det sådan....

Nu kommer fjerde del af mine indlæg om ensomhed. Du kan læse de første dele lige HER, HER og HER. Da jeg mødte Martin for over 9 år siden flyttede jeg fluks fra det hele i Aalborg og til København. Jeg kunne ikke gøre andet. Jeg var pivforelsket og satsede alt på kærligheden. Jeg har ikke fortrudt en eneste gang at jeg gjorde det, for det er grunden til jeg har min elskede familie og er her hvor jeg er nu. Lige her, hvor jeg gerne vil være! Det sætter dog sine spor i venindekredsen at flytte over 400 km væk i 2 år. Nogle havde jeg slet ikke set i min tid i København, andre kun når jeg tilfældigt...

Nu kommer tredje del af mine indlæg om ensomhed. Du kan læse de første dele lige HER og HER. Jeg har egentlig altid haft nogle gode og tætte veninder omkring mig, nogle jeg følte jeg kunne betro mig til og som ville være der for mig. Og som jeg til enhver tid ville være der for. Nogle jeg tog på festival med, nogle jeg festede med, nogle jeg havde dagelange tømmermænd med, nogle jeg boede periodisk med, dem jeg kunne have timelange telefonsamtaler med, nogle jeg kunne ringe og græde til når følelsestårnet væltede, dem der samlede mig op ved ulykkelig kærlighed, nogle jeg shoppede med, nogle jeg gik til koncerter med, nogle jeg var ude og spise med og...