Dagens indkøb - et par fantastiske kokeshi dukker

Kærlighed, når lejligheden byder sig

Der er nogle mennesker der har noget imod det, når folk der lige er kommet ud af at forhold begynder at date.. både for sjov eller for alvor. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Vi må vel gøre lige, hvad vi vil – når vi vil det.

Hvis man er blevet droppet af ens fyr, så er det som om der er regler for, hvor lang tid man skal “sørge” over tabet. Sådan noget vrøvl. Man må helt selv bestemme, hvordan man nemmest kommer videre og jeg synes det der med “slå-op-regler” er helt hen i vejret. Er man derimod den der slår op med en anden, så skal man OGSÅ vente med at møde andre mennesker. HVIS man blot er respektfuld og behandler sin ekskæreste eller mand ordentligt, så kan jeg ikke se noget i vejen for at man er sammen med en anden kort tid efter. Man kan jo have været følelsesmæssigt ude af forholdet i lang tid.

Min mening er bare at man skal være ærlig, behandle hinanden pænt og være som sin eks, som man ønsker at han/hun er overfor én selv. Til sidst skal det også lige siges, at det altså er okay at sige at man ikke gider være venner! De fleste mennesker er ikke bedste venner flere år før de bliver kærester, så hvorfor skulle man dog lige pludselig blive det? Det er de færreste forhold der slutter i enighed og fryd og gammen for begge parter. Det er vel okay at man ikke har lyst til at følge med i ekskærestens liv helt oppe på sidelinjen.. hvis der er noget man bare skal vide, så finder man jo nok også ud af det før eller siden.

Så husk nu at give hinanden luft til at komme videre i livet. Det er helt okay, at din tidligere kæreste ikke gider høre om den nye!!! Jeg synes det er fint at både piger og drenge griber chancen for at møde en ny kærlighed, når dén man troede man havde, pludselig bliver skrottet for næsen af én!

31873

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Dagens indkøb - et par fantastiske kokeshi dukker