Man skal jo give det i gave man aller helst selv vil have, ikk?!

Hmm… Julegaverne skal snart til at købes ind og jeg tænker og tænker på, hvad jeg skal købe til alle de dejlige mennesker jeg skal give gaver. Og så rammer det mig – jeg skal jo huske at købe lige dét man aller helst selv vil have.

Så gaven til manden er nu i hus og jeg kan slet ikke vente til at give den. Det er jo noget som jeg gerne selv vil have – fedt at man så bor sammen, så man til hverdag også selv kan få glæde af den.I næste uge kommer søster lystig over og hygger med mig og så skal vi have ordnet lidt julegaveindkøb. Det bliver så skønt så skønt så skønt – nyder hvert minut jeg er sammen med hende og det bliver dejligt at kunne gå rundt og nyde KBH i julestemning med julegaveshopping. Hun er den bedste til at finde på gaver og jeg glæder mig allerede nu til at jeg om en måned og nogle timer skal sidde og pakke mine gaver op fra hende og resten af familien.

Noget har dog forandret sig i mig – jeg glæder mig som et lille barn til at få mine gaver og til det bliver juleaften med dejlig mad, hygge, sang, dansen rundt i huset i møbler osv., men jeg er faktisk også begyndt at glæde mig rigtig meget til at give min familie deres skønne gaver. Se deres ansigter, når de pakker op og jeg tror at jeg i år vil pakke gaverne stille og roligt op i stedet for at flå papiret af som en anden fem-årig pige.. Men lad os nu se — jeg kan sagtens gå at forestille mig selv som voksen og moden, men vi ved vist godt alle sammen at når først det bliver gavetid, så rammer virkeligheden mig og jeg bliver igen ret tydeligt den mindste i familien.. Åh det bliver svært, når der engang begynder at komme børn med – hvordan skal jeg dog kunne komme ned fra barndomsskamlen?! Men det behøver jeg vel heller ikke, gør jeg?!