Så er det lige om lidt..

Loppemarked i Forum

I dag ville jeg gerne hygge lidt med mig selv og tog derfor til kæmpe loppemarked i Forum, hvor jeg havde masser af timer til at gå rundt og snuse.. og dét gjorde jeg! Jeg fandt de fedeste ting og kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe løs. Jeg har fået så mange fede ting og fandt Ugler i posens lækre bod. De havde de fedeste ting med og jeg ville ønske jeg havde mange mange flere penge – så havde jeg købt det hele!! Jeg glæder mig meget til deres nye hjemmeside kommer op at køre – så kan jeg dagligt besøge det skønneste online-loppemarked. Skønt.

Jeg har desværre ikke mulighed for at tage billeder af mine skønne fund, før på torsdag eller fredag, men så får jeg også det hele sat herind på bloggen. Lige nu sidder jeg og slapper af med en skøn salat (avocado, tomat, agurk, feta fra blok, iceberg og selvfølgelig en dejlig balsamico dressing.. Mmm – dejligt med lidt alene-tid. Da jeg kom hjem hyggede jeg med min svigerinde, hvor vi snakkede og fik farvet hendes hår. Nu er hende og kæresten taget i byen for at spise og jeg har deres lejlighed for mig selv – min kæreste har været til stævne i indendørs fodbold i Brøndby med sine gamle kollegaer og er nu ude at få lidt øl og noget mad med dem. Rigtig drengehygge. Godt han lige får det sidste med inden vi vender næsen nordpå.

Jeg har tv’et tunet ind på Kanal 4 og nyder den amerikanske dåselatter. Når kæresten kommer hjem, tager han Helle Joofs film “Se min kjole” med og så skal der rigtig kærestehygges. Vores sidste aften sammen i KBH. Mærkeligt. Men hold da bare fuldstændig op, hvor jeg glæder mig SÅ MEGET til at komme tilbage til det jyske… Nyt job, nyt hjem og hjem til venner og familie – det bliver jo bare ikke bedre!!

1 kommentar

  • Hej Kamilla 🙂
    Tusind tak for de flotte ord, jeg synes også standen blev god og glæder mig også til en ny velfungerende hjemmeside 😉
    Det var super hyggeligt at hilse på dig og få sat billede på et af de mange blogbekendtskaber – Og tak for handlen 😉
    Nyd nu aftenen med kæresten i fulde drag og held og lykke med “dit nye liv”. Det lyder rigtig spændende! Kh. MetteSofie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Så er det lige om lidt..