Sommeren er endelig kommet

Instagram – kamillamolsen

Det er ved at være nogle uger siden jeg oprettede en profil på instagram og jeg elsker det!! Det er jo meget nemmere at “blogge” derinde end her på bloggen. Og det har den trofaste læser sikkert også bemærket. Jeg beklager, hvis der er nogle der forgæves har været herinde for at læse nye indlæg.

insta2

Der er sket ret meget siden jeg sidst var herinde, så en lille update i billeder, hvor vi blandt andet har fået cyklet en del, da jeg også endelig har fået mig taget sammen til at få sat cykelstolen på min cykel og Kornelia elsker den! Der er blevet leget en masse, blandt andet fandt Kornelia sin kælk bag døren (ja ja, den er endnu ikke lige kommet i kælderen – man ved jo ikke med det danske vejr.. Eller også er det bare dovenskab?!) og den var et hit at sidde i inde på madrassen på værelset en dag. Den lille prinsesse herhjemme er blevet 1,5 år og vi fejrede blandt andet dagen med en tur i det nye vandland i Gigantium – pragtfuld tur og perfekt vandland. Både til store og små, vi skal helt sikkert snart afsted igen. Vi har også fået min søster, svoger og nevø hjem fra en ferie i New York, hvor vi hentede dem i lufthavnen med flag, tegning og en lille “velkommen-hjem” gave til Kornelias vidunderlige fætter – med hjem fra NY til Lille K var de fedeste Converse sneakers!! Jeg har grillet med madklubben og spist sommerens første (læs: bestemt ikke den sidste) softice fra Vestre Baadelaug. Alt i alt nyder vi at sommervejret har fundet vej til os i Danmark og vi er så meget ude i det som muligt.

1 kommentar

  • Dejlige billeder! Men det er det altid her hos dig. Må man spørge, hvilket program du bruger, for at få dem sådan sat op? Jeg mangler noget godt til den slags, nemlig 🙂

    – Pernille.

    SVAR: Tusind tak for din søde kommentar, den blev jeg glad for! Og tak for de søde ord om mine billeder – du kan tro jeg vil afsløre, hvilket program jeg bruger. Det hedder TurboCollage og jeg har hentet det i AppStore, da jeg bruger Mac.. Håber du kan finde det og bliver ligeså glad for det som jeg er. Kh Kamilla

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sommeren er endelig kommet