Barselsbesøg i København

For to timer siden holdt jeg jeg den smukkeste lille fine pige i armene for aller første gang. Hun er pragtfuld og jeg er helt forelsket! Det er utroligt så hurtigt sådan et lille væsen kan hoppe ind under huden på én. Allerede da jeg så det første billede af hende, da hun endnu lå helt nyfødt i armene på sin smukke mor, slog hun benene væk under mig. Jeg var solgt fra første sekund. Nu har jeg holdt, nusset, kysset og duftet hende og jeg kan slet ikke vente til jeg får min næste Carla-rus.

Det var sjovt at se Kornelia, da hun første gang skulle se hende. På vej hjem til de nybagte forældre kunne hun ikke helt forstå at vi snakkede om at nu er Carla endelig kommet ud af sin mors mave, selvom hun har set massevis af billeder af hende. Mange gange. Da vi så pludselig stod i stuen hos Trine og Mads og der lå en lille sød klump i armene på Trine blev Lille K (der pludselig var en MEGET stor pige!!) helt forlegen. Hun puttede sig ind til Martin og jeg og kunne ikke helt finde ud sf, hvor hun skulle gøre sf sig selv. Hun blev en ballademager der hele tiden søgte alle mulige og umulige grænser. Specielt, da jeg fik den lille skønne Carla i armene var Kornelia opmærksom. Hun synes Carla er meget sød og vores store 2-årlige var meget interesseret i alle Carlas små bevægelser og lyde. De bliver de bedste veninder de to!!

Når man tager hjem fra sådan et vidunderligt barselsbesøg er man helt ved siden af dig selv. Det er ubeskriveligt at træde ind i et hjem der endnu opholder sig i en helt intens babyboble, bestående af for lidt søvn, for lidt mad, for mange besøg, uendelige tanker, massevis af hud-mod-hud-tid og for få timer i et døgn til at nyde, se, opleve, kysse, amme, sove, nyde, elske, forstå, nyde, begribe, kysse, spise og sove. Denne tid kommer aldrig igennem det er meget personligt at få lov til at træde ind i denne sfære, hvorfor man bliver meget grebet af stemningen. Som sagt, føler man at tiden står stille. Vi havde derfor meget svært ved at forstå at det er over TO ÅR siden vi befandt os i denne boble og at vores lille guldklump pludselig kunne sidde der i bilen på vej derfra og sige at “baby-Carla er så sød”.

Jeg føler helt jeg er forelsket. Jeg kigger konstant på min telefon for at se om de nybagte forældre mon har sendt endnu et billede eller måske endda nævner et nyt besøg. Åh, hvor jeg savner dem alle tre.