Modeldrømme?

Tandeftersyn for 3-årig

I morgen skal Kornelia til tandlæge og hold da helt op, hvor har hun glædet sig til det. Vores store pige går meget op i at der ikke må komme besøg af Karius og Baktus i hendes mund og hun synes det er så sjovt at børste tænder. Kornelia har, siden hun var helt lille, været vant til at have en tandbørste i munden, da vi købte en baby-tandbørste til hende med et rundt skaft, så hun kunne holde ved den som en bidering. Hun fik lov til at tykke i den og sutte på den, selvfølgelig uden tandpasta, da gummerne begyndte at klø på grund af der var tænder på vej.. Jeg er sikker på at det er grunden til at det aldrig har været et problem at børste tænder på hende – følelsen af en børste i munden har været genkendeligt for hende og hendes tandkød har været vant til presset fra børsterne.

IMG_1948

Her er et udvalg, ja det er ikke engang alle sammen, af de tandbørste Kornelia har i sit krus.. man må sige at det er ved at være en helt samling hun har – vi har en svaghed for tandbørster, når de er billige.. Hun har nogle med skønne motiver, én der kan blinke i den tid hun skal børste og så fik hun en elektrisk tandbørste af sin mormor og morfar i fødselsdagsgave. Man kan ikke lige på dette område sige, at Kornelia går ned på udstyr. Jeg glæder mig også til i morgen, når det er tandlæge-tid kl 08.50, da jeg er meget spændt på, hvad de siger i forhold til, hvor meget det har betydet for hendes tænder at hun har brugt sut, om hun (og vi) er gode nok til at få børstet tænder og i det hele taget, hvordan det ser ud i hendes mund.

1 kommentar

  • Oliver fik en børne-el tand børste i adventsgave, og den har sådan et børstehoved på specielt til børn. Det hedder vist sensitive. Olivers er med Cars. Det kan anbefales. Jeg tror måske, at det standart som denne tandbørste er født med er for hårdt ved børnenes tandkød i længden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Modeldrømme?