5 måneder fløj afsted

Trehjulet løbehjul til 3-årig

I onsdags pakkede jeg Leonora i barnevognen og smed Kornelias løbehjul og hjelm ned oveni – vi ville gå op efter storesøster i børnehaven og lade hende stå på sit løbehjul hjem.. og hun blev LYKKELIG!

Da Kornelia blev 3 år gav vi hende et 3i1 løbehjul fra micro og hun har ventet hele vinteren på at vejret har været til en køretur. Hun kører på det som et løbehjul, vi har aldrig haft sat “scooter-delen” på, men det tror jeg hun skal have prøvet en dag.. Det var sjovt at se at hun på turen hjem blev mere og mere modig og den største bakke vi skulle køre ned af på vej hjem var selvfølgelig den sidste, hvor hun slet ikke var forsigtig mere. Jeg skal blive meget bedre til bare at lade hende køre og klare diverse udfordringer 100% på egen hånd, for hun har gang på gang vist at hun kan redde sig ud af og stoppe eventuelle farlige situationer. IMG_4694

1 kommentar

  • Ja, men det er bare svært, når man er nogens mor, ikke? 😉 Jeg er også slem til det. Godt de har en far, der ikke er begrænset på det område – jo vildere, jo bedre, synes han at mene 😉

    Løbehjulet er også et hit her. Vi kører som regel i bil om morgenen, da turen tager en lille halv times tid på gåben, og det bliver tit for presset, fordi jeg prioriterer at de får lov at sove længe, og at vi kan hygge om morgenen. De bliver også hentet i bil nogle gange, men hvis vi skal gå, og jeg ikke har haft Kongens cykel bagi om morgenen, ryger løbehjulet ofte med under barnevognen. Cyklen er for stor og tung til det.

    Jeg ville ønske, det ikke så kikset ud med voksne på løbehjul – jeg gad godt selv fise rundt på et 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

5 måneder fløj afsted