Søvn er altafgørende!

Jeg har nogle hårde dage lige pt. Martin ligger i sengen med 40-ish i feber og er helt slået ud.. Det har han gjort siden søndag nat! Jeg er helt færdig over at have ansvaret og arbejdsbyrden for to små børn og alle hjemmets huslige pligter. Og ja, jeg ved godt at der er mange der normalt er alene med deres børn og at der er deres hverdag, men jeg er ikke forberedt på det og synes det er vildt hårdt! Nok mest specielt fordi Leonora lige i et par uger nu her gennemgår en periode af sin lille nye liv, hvor hun pludselig opfatter, hvis jeg går. Også selvom det bare lige er ud i køkkenet for at hente et glas vand, til hende, når vi sidder og spiser. (!!!) Og hvis hun vågner fra en lur i løbet af dagen eller om aftenen/natten, så tager hun i disse dage ikke bare selv sutten og sover videre — hun vågner og leder efter mig! Så snart hun bare ser mig er hun ét stort smil. Og lysvågen! Det er dejligt at hun er så forholdsvis nem og rolig, når hun er vågen, men det trækker tænder ud at hun sover så dårligt – de sidste par dage har hun ligget i mine arme og sovet imens jeg sad i sofaen om aftenen. Det er ikke en holdbar løsning – jeg får intet lavet og får heller ikke noget luft/ro til at varme op til en ny dag. Jeg kan ikke huske at jeg har været så træt!
Jeg håber snart det hele vender, så vi kan få styr på nogle ting herhjemme og til vi kan hygge som en familie igen – jeg savner Martin og pigerne savner deres far så meget!