Luksus ønsker

Jeg er træt…

af ret mange ting for tiden. Nok mest fordi at størstedelen af tingene trækker så meget tænder ud, at jeg slet ikke ved, hvordan jeg skal ændre på det 

Er så træt af:
– ikke at ligge i Martins arm om natten, da L ofte ender inde hos os.
– at K er begyndt at vågne kl 6.00 hver eneste morgen.. (Hvad har de ekstra halvanden til to timers søvn gjort dig K?!)
– at jeg så sjældent har en aften alene med M.
– K ikke hører efter, da hun er en trodsig pige på snart 4 år.
– at L ikke gider sove om aftenen. (Hun vågner efter en time og nægter at sove igen, før vi går i seng!)
– at jeg bliver træt af tingene på den her måde.
– at føle mig magtesløs.
– at jeg ikke kan hive mig selv i seng om aftenen, trods voldsom træthed.
– at min barsel slutter sådan her.
– at jeg slår mig selv i hovedet over alt det praktiske jeg ikke har nået på denne barsel, i stedet for at glæde mig over, hvor meget jeg så har nydt tiden med L.
– træt af at K hele tiden vil prøve mine grænser af.
– ikke at føle jeg slår til.

 

MEN jeg er så til gengæld lykkelig for at:
– jeg har to sunde og raske børn.
– jeg elsker M.
– M elsker mig.
– M og jeg stødte på hinanden, på en parkeringsplads en kold novemberaften, efter en koncert, for 7 år siden.
– M er god til at hive mig op, når jeg er træt.
– jeg glæder mig til at komme tilbage til studie og noget mig-tid.
– jeg stoler 100% på at M sagtens kan stå for indkøring i vuggestue af L.
– dem jeg elsker har det godt.
– M og jeg har så god tid med vores piger.
– jeg er i et forhold, hvor jeg har tid til mine veninder og mine interesser.
– vi har det dejligste netværk af familie og venner.
– jeg har en kæreste der påtager sig opgaven med indkøring i stiv arm.
– vi har en pige der er så selvstændig at hun tør stå ved sige egne meninger.
– jeg har en familie der støtter mig i alt.
– mine værste problemer ikke er værre end de ting der står øverst i indlægget.
– mine tre yndlings får mig til at glemme, hvor hårdt det kan være, bare ved at smile til mig.
– jeg har haft en vidunderlig barsel med L.
– jeg har fundet en kæreste, som kan se, hvornår jeg har brug for lidt alene-tid.
– vi står fælles front M og jeg i forhold til opdragelse.
– jeg mest af alt elsker hverdagen og de ting den bringer, så det er vidunderlig at den venter lige om hjørnet.

Pyh – det blev et lidt underligt indlæg, men jeg havde simpelthen bare lige brug for luft. Er dog glad for at der pludselig poppede “jamen jeg er mere lykkelig for … end jeg er træt af …”, så selve udfaldet af indlægget må være at jeg bare er glad for at de småting der kan gøre mig træt i hverdagen, slet ikke fylder noget i det store billede. Igen har det hjulpet mig at få skrevet det hele ned og få lidt perspektiv på tankerne. Rigtig god søndag til alle derude.

IMG_9295.JPG

IMG_9224.JPG

IMG_9226.JPG

IMG_9305.JPG

2 kommentarer

  • Trine B Larsen

    Dejligt indlæg… Måske jeg selv burde skrive ned hvad jeg er træt af og så derefter finde ud af alle de ting som jeg jo godt ved jeg er lykkelig over at have.. Tak fordi du fik tankerne skubbet igang igen.. :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • The new activation system, called Volume Activation (VA) requires the use of a special Multiple Activation Key
    (MAK) or a Key Management Server (KMS). Counselors
    come to the home with practical advise about how to live independently
    with low vision, conduct support groups and provide opportunities to view typical low vision products.
    So be sure to check your website functionality, like plugins,
    rotating banners, comments, and your Admin login each time you make a change
    with.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Luksus ønsker