Visitkort og mediekit

En vidunderlig fredag!

I går havde jeg valgt at holde Kornelia hjemme fra børnehave for, at holde en fridag sammen med mig, hvor vi skulle hygge os og have noget tid sammen, kun hende og jeg.
Vi tog ud i svømmehallen i Gigantium efter vi havde afleveret Leonora i vuggestuen. Efter tre dejlige timer med at svømme, lege, sidde i sauna, tale, grine, slappe af i boblebassin og hoppe fra kanten gik vi omklædningsrummet. Vi var i godt humør, lidt trætte og meget sultne. Derefter kørte vi ned for at handle ind til frokost, aftensmad og lidt fredagssnolder.

IMG_2137.JPG
Kornelia lavede pizza til os, da vi kom hjem og jeg pakkede varer ud. Hun dækkede bord ved sofabordet, hvor vi skulle spise frokost og hygge til en film.
Pludselig var klokken 15 og jeg skulle hente Leonora igen. Martin kom hjem for at være sammen med K imens, da hun sagde hun var for træt til at komme med i bilen. Da jeg kom hjem med Leonora, der havde haft en skøn dag i vuggestuen, blev der leget, sunget og danset i stuen imens jeg gjorde aftensmaden klar.
Jeg havde Leonora, den lille skønne sag, i bad imens de nedenunder hyggede med Disney Sjov og fredagssnolder.
Begge piger kom i seng, hvorefter Martin og jeg slappede af foran tv’et til lyden af naboens datters fredagsfest.
Leonora sov ikke særlig godt i nat og jeg stod op kl 05.10, men håber på der bliver mulighed for en lille pause i løbet af eftermiddagen.
Kornelia og jeg skulle have været til dans her i formiddag, men det er desværre blevet aflyst, da instruktøren er blevet syg. Til frokost skal vi mødes med min søster, hendes mand og deres to dejlige drenge – de har budt på frokost og min søster har løftet sløret for en lille overraskelse til Kornelia og jeg. Nu er jeg SÅ spændt på, hvad det mon kan være?!
Hvad byder din lørdag og resten af weekenden mon på?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Visitkort og mediekit