Om at få børn i en ung alder..

B-menneske med søvnmangel

Jeg er B-menneske, men ville elske jeg ikke var. Det er jo nærmest umuligt nogensinde at få nok søvn, når man er mest effektiv om aftenen og natten, når man er mor. Mine børn er ikke B-mennesker, så de står ret tidligt op, i forhold til mig. Normalt kan jeg sagtens klare mig på 5 timers søvn, men pludselig får min krop nok – den hungrer efter søvn og ro. Det er dog ofte i de perioder, hvor jeg mentalt ikke kan finde ro til at gå i seng.

Det lyder fuldstændig vanvittigt! Nogle vil nok tænke, hvorfor jeg ikke bare går i seng. Specielt når de hører at jeg faktisk ofte falder i søvn det øjeblik mit hovede rammer puden. For jeg mangler søvn, fysisk – nærmest altid. Men ofte er mit problem at jeg lige får en god idé til et blogindlæg, et afsnit af en serie jeg bare må se, vasketøj der skal ordnes, nogle sider i en bog der skal læses, en liste eller ti der skal laves, arbejde der skal ordnes, noget der skal undersøges online eller noget helt ottende. Jeg kan ikke gå i seng. Mit hovede er ikke klar til at sove. Ikke fordi jeg tror jeg ikke falder i søvn i sengen, for jeg er ikke typen der pt vender og drejer mig inden jeg falder i søvn.

Det er virkelig et problem. Jeg ville ønske jeg var et A-menneske, sådan virkelig ønske. Så ville jeg gå i seng aller senest kl 22, stå tidligt op, få løbet og gjort mig selv og morgenmaden klar inden pigerne vågner, da dét for mig er den bedste måde at starte dagen på.

Min arbejdsdag i morgen lyder på 10 timer, hvor jeg skal koncentrere mig og være på. Jeg kan max nå at få sovet 4,5 time, da jeg endnu ikke er gået i seng og pigerne vågner nok omkring kl, da vi endnu ikke har fået sat gardiner op i huset. Det er så dumt, for der er jo seriøst lyst kl 06! Derudover skal det også lige siges at jeg i morges stod op kl 05.30, da Leonora vågnede og synes det var morgen….! Ved ikke hvornår jeg skal få indhentet alt det manglende søvn – jeg tror jeg vil satse på at gå i seng senest kl 21.30 i morgen. Det skal jeg!

Kan man øve sig i at være et A-menneske?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Om at få børn i en ung alder..