Børn i trafikken

Ulvetimen er blevet hyggelig og rolig

Jeg støder ret ofte på udtrykket “søskende er den bedste gave du kan give dine børn” og igen og igen bliver jeg bekræftet i at det er tilfældet. Vores døtre har så enorm stor glæde af hinanden! De kan selvfølgelig være uvenner, skændes, skubbe og slet ikke være enige om helt basale ting, hvor både Martin og jeg tænker at de begge har fået en kortslutning, MEN størstedelen af tiden er de hinandens aller bedste venner!

De griner, krammer, har hemmeligheder, fordyber sig i lege sammen, hjælper hinanden, holder i hånden, støtter, trøster og leger sammen i flere timer ad gangen. De savner hinanden, når de af den ene eller anden grund er hjemme uden den anden. Det er en helt vidunderlig følelse at se, hvor meget de nyder hinandens nærvær og jeg ELSKER at de to har hinanden!

img_2500

 

Når de leger sammen herhjemme så er det på lige fod. Kornelia hjælper Leonora, hvis der er brug for det, men de er sammen om legen. Det er sjovt at se dem begge i denne legerelation, da det er tydeligt, hvor meget de begge lærer af det. Pigerne hjælper, tager initiativ, deler legetøjet og tager hensyn til hinanden. Både når det kan være svært at samle noget LEGO, når dukketøjet driller eller hvis den helt rigtige farveblyant er blevet væk.

img_2503

Når jeg laver aftensmad om eftermiddagen, så er de begyndt at lege med LEGO Duplo sammen ude i stuen, mens der er lidt stille musik i baggrunden fra højtaleren. Jeg synes det er helt vidunderligt at der er den ro og hygge, når de kommer hjem fra skole og børnehave. Så kan de lige “lande herhjemme” efter en dag med mange andre børn, lege og larm.

Begge piger har leget med LEGO Duplo siden de var helt små, se en lille bitte Leonora lege picnic lige HER og se et ældgammelt indlæg med en lille Kornelia der leger med prinsesseslot HER.

img_2502

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Børn i trafikken