Når en pause er nødvendig..

Den første tand..

INDEHOLDER AFFILIATE

I fredags lige inden sengetid tabte Kornelia sin første tand. Hun havde ventet på dét øjeblik i flere måneder, da tanden allerede begyndte at rokke, da hun gik i børnehave. Jeg var også spændt og havde helt sommerfugle i maven på hendes veje. Det er et meget større øjeblik end jeg havde troet og jeg både optog og tog billeder fordi jeg synes det var så synd for Martin at han ikke var med.

Om morgenen da vi børstede tænder havde der ikke været noget forandret, men da tænderne skulle børstes inden sengetid var der pludselig en ny takket tand bagved den stakkels lille mælketand der havde rokket og rokket i næsten 8 måneder. Den sad pludselig meget mere løs efter den nye var kommet op og jeg tog chancen og spurgte om ikke vi skulle sætte en tråd på og trække den ud. Hun blev helt spændt og spurgte så “siger det så pluff ligesom i Emil fra Lønneberg”? Vi har læst enormt meget Astrid Lindgren herhjemme, ja gør det jo stadig og du kan selv læse meget om Lines tandpine lige HER, hvor Emil hjælper hende på mange skøre, farlige og helt igennem fantastiske måder for at få rykket en tand ud. Du kan også læse meget mere om vores besøg til Astrid Lindgrens verden lige HER, hvor vi var for et par år siden og som jeg håber vi også skal besøge til sommer, når vi skal på endnu en familietur til det velkendte svenske.

img_3149

Kornelia lavede en fin tegning til Tandfeen og skrev et lille digt også. Kornelia har helt selv skrevet dette brev og jeg er så stolt af hende. Hun spurgte mig kun om, hvor D’et skulle være i tand fordi hun sagde hun kunne huske at der var en stumt D i, men ellers fandt hun selv på og skrev selv, mens jeg febrilsk og i al hemmelighed løb rundt i hele huset for at finde en 20’er. Dette uden held, så Tandfeen herhjemme giver åbenbart en 50’er ved første tand der tabes. Hehe..

img_3152

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Når en pause er nødvendig..