Ferie ferie ferie

Pas til børn

På tirsdag SKAL jeg ind og have lavet et nyt pas til Leonora, da hendes udløber her i sommerferien. Jeg har heldigvis tidligt fri på tirsdag, så jeg burde kunne nå det. Må vist hellere lige få bestilt en tid inde på Aalborg Kommune, hvilket faktisk er virkelig smart at man kan gøre.

Jeg elsker at rejse med pigerne og de nyder at være afsted. Vi har et lækkert rejseprogram denne sommer og jeg glæder mig til det hele. Det gør pigerne heldigvis også!

Det er sjovt det der med pas, jeg kan huske da jeg var lille var mit navn og cpr-nummer blot skrevet ind i mine forældres og det var ligesom også dét. Nu skal man have sine små børn til at sidde stille, ikke smile med tænderne og de skal selv skrive under i deres eget pas. Ret sejt synes pigerne og jeg ved at Kornelia allerede glæder sig til at hun skal have lavet et nyt, da hun synes hun ser så lille ud på billedet – passet blev lavet, da vi skulle til Kreta på sommerferie for to år siden. Vi havde jo faktisk besluttet at rejseriet nok måtte stoppe de næste mange år på grund af huskøb, så jeg er lykkelig for at det kan lade sig gøre og nyder alle de oplevelser vi får med pigerne, både hjemme og på ferie.

img_5365

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Ferie ferie ferie