Lav din egen surdej

Efterårsferie i Aalborg 2017

Jeg holder efterårsferie med pigerne og jeg er ved at undersøge, hvilke aktiviteter der er i Aalborg i uge 42 og så vil jeg finde nogle aktiviteter jeg skal have lavet med pigerne, både ude og inde. Vi ved jo godt alle sammen at børnene er fuldstændig ligeglade med vejret og jeg har besluttet mig for at det vil jeg også være. Vi har intet mindre end ni fridage sammen og jeg glæder mig rigtig meget. Der sker ofte rigtig mange sjove ting i Aalborg i efterårsferien og jeg vil her ridse nogle af dem op. Har jeg glemt noget, så skriv det endelig en kommentar så andre kan få glæde af det. Jeg vil dele de aktiviteter jeg finder i og omkring Aalborg.

Aalborg Zoo: Tag afsted til Aalborg Zoo og lad dine børn få oplevelsen af at være dyrepasser for en dag. De får lov til at komme helt tæt på med rengøring af anlæg, fodring af dyr og høre sjove, skøre og spændende historier om havens dyr. Zoo-toget kører hele efterårsferien, hvis benene har brug for et hvil. Der er hver dag forestilling på Zoofariscenen med havens trænede dyr og Safari Simon. Derudover er der også forskellige workshops ved istidsudstillingen. Du kan se meget mere om efterårsferiens aktiviteter i Aalborg Zoo lige HER.

Leos Legeland: Er I til en dag med aktiviteter indendørs, så er Leos Legeland klart et besøg værd. Her er der åben fra 10-19 og alle kan være med. Du kan se meget mere lige HER. Husk strømper til både børn og voksne. Der kan købes både mad og drikke i Leos Legeland.

Aalborg Tårnet: Besøg Aalborg Tårnet hele efterårsferien fra 10-17, med mindre det blæser over 10 sekundmeter, for så er tårnet lukket. Oppe i Aalborg Tårnet har du udsigt over hele byen og det er en fantastisk oplevelse at se Aalborg fra oven. Spis din frokost på toppen af Aalborg. Du kan se meget mere om priser, menuen og Tårnets historie lige HER. Aalborg Tårnet skal opleves!

Nordsø Oceanarium: Tag nordpå og oplev havet helt tæt på. Rør ved fisk, giv dem mad, stå i stævnen på en kutter i hård kuling, saml rav og kom helt tæt på havets mange hemmeligheder. En kæmpe stor oplevelse for både store og små! Se meget mere lige HER.

Fårup Sommerland: De holder hele efterårsferien Høstfest i hele Fårup Sommerland, hvor der er aktiviteter for hele familien. Der er både labyrinter, Bondegård, Høstmarked, Bedsteforældredage, Det hjemsøgte Skibsværft er åben (spøgelseshuset) og så er alle deres super sjove aktiviteter selvfølgelig også åbne. Husk at alle med årskort til Fårup Sommerland gratis kan medbringe en gæst den sidste weekend i efterårsferien.

Utzon Centeret: I weekenderne op til og i uge 42 kan børnene lege designere, hvor de bygger i LEGO i ZOOtropia. Minecraft og Virtual Reality er de primære hjælpemidler, når der skal bygges boliger til dyr der ikke selv kan give feedback. Børnene kan også lære at blive dygtige til Street Art og der er massevis af muligheder i det kreative rum hele efterårsferien. Se kalenderen for Utzon lige HER.

Kino: I efterårsferien kan du også tage børnene med i biografen og se My Little Pony eller Sikke et Cirkus i City Syd eller Kennedy Arkaden. Se mere lige HER.

Hovedbiblioteket: Der sker mange forskellige ting på alle bibliotekerne i Aalborg Kommune, se lige HER, hvad der sker på et bibliotek i nærheden af dig.

Musikkens Hus: Der sker en masse i Musikkens Hus i efterårsferien for børn.Den 15. oktober er der blevet skruet lidt ekstra op for uhyggen i Musikkens Hus, da de i samarbejde med det Hem’lige Teater inviterer indenfor til Halloween uhygge i hele huset – der er græskarslæring for hele familien, de 6-11 årige kan komme på skattejagt og de +12 årige kan komme med en tur i Hauntet House. Du kan se meget mere til Halloween arrangementet lige HER.
Den 21. oktober, hvor der er Musikkens Tons skal der leges, danses og opleves – børnenes tages med på en rejse Jorden Rundt, hvor de får et indblik i musik og kultur fra hele verden. Arrangementet er henvendt til børn i alderen 5-10 år og der kan købes billetter lige HER.

Kunsten: Hele efterårsferien har Kunsten åbnet for et familieværksted, hvor Kunst-Lab er omdannet til et rigtigt kunstatelier, hvor du sammen med dine børn kan eksperimentere og lege med både design, maleri og hammer+søm. Familieværkstedet er egnet for børn 3-15 år. Der er åbnet alle dage i efterårsferien kl 11-15 og det er gratis, når først entre til Kunsten er betalt. (Børn under 18 år betaler ikke entre)

Nymarksminde: Du kan i efterårsferien besøg Nymarksminde, hvor du blandt meget andet kan udskære uhyggelige græskar, smage æbler på bål og derudover vil der selvfølgelig blive fodret dyr, være trækketure på hest, hjortesafari og traktorture. Se meget mere lige HER.

Springeren – Maritimt Oplevelsescenter: Der er arrangeret en masse lege, quizzer og uhygge for børn i alle aldre. Der sker en masse med spøgelsesjagt, en uhyggelig labyrint og mysterier hele ugen i Springeren. Fredag den 20. oktober er der et særligt arrangement om aftenen – se mere lige HER, hvor du også kan tilmelde jer.

DGI-Huset Nordkraft: Hver dag i efterårsferien er der i hallen i DGI-Huset åbnet op for det super fede Legeland for hele familien. Der er plads til leg, klatring, spring og timevis af sjov. Der er Mini Legeland for de mindste i alderen 0-6 årige. Der er åbent 10-16 alle dage. Se meget mere lige HER.

Nyd ferien, tiden og hinanden.

img_9470-680x680

Der er også en masse sjove ting at lave derhjemme, hvor der kan hygges i efterårets mørkere dage med samvær, højtlæsning, fælles madlavning og meget andet. Vi er altid lidt ekstra kreative i efterårsferien, da naturen byder på så mange fine ting der er sjove at bygge af, male på aller male efter.

Kreationer af kastanjedyr indenfor i efterårsvejret kan også anbefales. Det kan jo være der skal produceres nogle julegaver til bedsteforældrene eller I kan derhjemme holde fernisering på børnenes kunstværker – inviter bedsteforældrene på kaffe og lad dem købe børnenes kunst for 1-2 kroner stykket. Alle vil helt sikkert elske det. Rigtig god ferie!

3 kommentarer

  • Åhhh, får helt hjemve efter sådan en hyggelig gennemgang af Aalborg i uge 42… Håber I får en skøn efterårsferie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Måske skulle vi ses i efterårsferien 😊 Savner dig veninde 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else Olsen

    Mormor og morfar kommer gerne til fernisering ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lav din egen surdej