Hverdagsblues

Mit humør er op og ned for tiden – primært udlæst af, hvor meget søvn jeg får, så jeg vil i den kommende uge øve mig i at gå i seng tidligere end normalt. Jeg er tidligt oppe hver dag og for tiden får jeg ingen (!!) pauser fra kl 07.15 – 16.00, da jeg har et barn der er ked af det og står midt i indkøringen af to børn der stadig lige skal ind i rytmen hernede i forhold til formiddags- og middagslur hernede.

En ny uge venter i morgen og jeg glæder mig stadig meget til at de små børn møder ind og jeg skal være sammen med dem hver dag, så jeg kan mærke at det er den rigtige beslutning jeg har taget om at starte op som privat dagplejer. Jeg skal dog lige lære at stole 110% på min mavefornemmelse, erfaring og pædagogiske faglighed, når jeg står i eventuelle svære situationer i dagligdagen. Jeg har et super godt forældresamarbejde med alle forældrene og børnene er trygge ved mig kan jeg mærke. Det er helt fantastisk! Der er dog pludselig forskel på at stå alene og på at jeg tidligere altid har haft kollegaer og en chef i ryggen, når der skal tages svære beslutninger/samtaler. Ikke at jeg har stået der endnu og håber slevfølgelig heller ikke det bliver nødvendigt, men tanken har pludselig strejfet mig og så føler jeg mig en smule alene.

Jeg skal have opbygget et større netværk med de dagplejemødre der er i mit område og jeg ved at nogle stykker af dem også er pædagoger, hvor jeg kan drøfte nogle af de ting her med at stå alene vs. tidligere med kollager, da jeg synes det er ret specielt. Derudover vil jeg også gerne høre deres erfaringer ift indkøring og børn der er kede af det – her er kun mig til at trøste og tage mig af de andre børn samtidigt, jeg har ene og alene ansvar for alle børnene og at give dem alle en velfungerende hverdag her hos mig. Og for tiden er dagene (for) lange for mig og jeg skal have mulighed for pauser til at tænke og lade op kan jeg mærke.

Så i den kommende uge skal børnene køres mere i rutiner, jeg skal nok også helt droppe at vippe med barnevogne på skift – børnene skal lære at finde ro selv, hvilket de også sagtens kan når de er så trygge som de er. Og vil de ikke sove formiddagslur, så skal jeg ikke bruge 30-40 minutter på at putte dem, men derimod tage dem op og lade dem vente med at sove til middagsluren. Jeg er nødt til at skabe pauser for mig selv, da +9 timers konstant arbejdsdag med ret meget larm/gråd pt. er for meget for mig. Der skal laves mere præcis struktur på spisetider, sovetider, ture udenfor, planlagte aktiviteter, fri leg og alt derimellem. Der må ikke være så slørede linjer hernede i løbet af dagen. Det bliver vist lidt for hårdt i længden og jeg mener jo at struktur er med til at skabe overskud og frihed til at vi kan få mere tid til de sjove ting.

Nu vil jeg hoppe i seng og sove helt til kl 06 i morgen tidlig. Glæder mig til endnu en dejlig dag i Grobund med de skønne små børn. Åh, hvor er det nogle dejlige familier jeg har fået valgt ind her i min lille dagpleje!