Kirsten Birgit byder velkommen på bedste vis

Nu er vi kommet godt hjem fra vores tur til Kiev. Eller vi er ikke hjemme, vi smuttede op i sommerhuset og er her nu, hvor vi er kommet på plads og vasker tøj, så vi er klar til to ugers sommerferie i vores egen lille oase. Jeg har glædet mig meget til at komme herop og det hele er præcis som jeg havde håbet på. Det er nogle søde mennesker der har lånt sommerhuset mens vi har været afsted og de har efterladt sommerhuset i fantastisk helt ren stand og sat nogle overraskelser til os. Det er skønt at komme op i Kirsten Birgit og vi voksne er allerede helt nede i gear. Jeg sidder under parasollen udenfor, Martin har søgt skygge og kulde (vi er lykkelige for at vi valgte et airconditionanlæg som varmepumpe til sommerhuset) inde i sofaen, hvor han ser Tour de France. Pigerne har lige skulle finde sig til rette og efter en lang tur hjem i går aftes og først at ramme sin egen seng kl 02.20 har sat sine spor en lille smule. Men det er ligemeget for vi har legetøj, massevis af is i fryseren, nye lækre oaser i haven med dejlige havemøbler, et stort udelegekøkken, høj sol på himlen, vandet 3oo meter væk, lækker mad i køleskabet og gode venner der snart melder sin ankomst til lidt eftermiddagshygge i det nymalede lille sommerhus. What’s not to like?

Fik jeg sagt at jeg ELSKER at have et sommerhus – det er intet mindre end magisk. For et par timer siden lå Martin og jeg nede i det ene loungemøbel på græsplænen og slappede af i skyggen imens pigerne løb rundt og samlede massevis af hindbær der vokser på vores grund. Martin og jeg talte om at det hele er blevet lige præcis som vi drømte om og vi glæder os til alle de vidunderlige timer vi skal tilbringe heroppe i fremtiden. I morgen får jeg besøg af en veninde, som jeg ikke føler jeg har set i 100 år, så jeg glæder mig meget. Martin snupper vist Kornelia og Leonora med en tur til Hou Havn for at fange krabber i morgen, hvis de kan holde til det i varmen. Her er så vanvittig varmt, så det kan være vi tager endnu en dag i afslapningens tegn. Hvem ved, vi bestemmer heldigvis det hele selv.