Jeg kan ikke finde ud af at savne!

Sidder lige nu i lufthavnen ? skal hjem og passes af mine forældre, for at samle kræfter og være klar til juleaften. Det bliver fantastisk at komme hjem, men synes nu allerede jeg tydeligt kan mærke et hul i maven.. jeg savner allerede manden rigtig meget. Jeg kan simpelthen ikke undvære ham i mit liv og jeg glæder mig allerede meget til at se ham igen. Det bliver vildt dejligt og jeg håber SÅ MEGET at han drager mod det jyske mellem jul og nytår.

Det er hårdt at savne og jeg får det hårdt. Rigtig hårdt. Jeg ved at han også kommer til at savne mig rigtig meget og det er jo dét der gør en afsked så svær. Vi kan ikke rigtig finde ud af at takle det og jeg er ked af at man ikke bare kan skubbe sine egne egoistiske tanker lidt væk og så bare ønske hinanden en fantastisk glædelig juleaften og så se frem til at se hinanden igen. Jeg kan ikke. Det er svært og jeg må simpelthen øve mig så meget. Jeg tænker kun på, hvor meget jeg kommer til at savne ham og hele sidste jul der havde jeg ham jo hver eneste dag og det var skønt! Jeg nød det og ville ønske det var tilfældet igen i år.. men så heldig er jeg desværre ikke og jeg må tage mig til takke med den tid jeg så får med ham i fremtiden og huske at nyde den. Jeg er dårlig til at savne ? ved slet ikke, hvordan jeg skal håndtere den ubehag det giver mig i maven. Føler allerede nu at der oveni de nuværende lidelser også har snydt sig noget mave-bøvl med om bord. Men næh nej, det er kroppen der spiller mig et puds. Et stort puds. Jeg savner manden som jeg nyder at have ved min side og som slog benene væk under mig for godt to år siden på en lille hyggelig beværtning i Jomfru Ane Gade i Aalborg. Han kan stadig slå benene væk under mig. Tit. Han overrasker mig ofte og det skræmmer mig både, hvor godt jeg allerede kender ham, men også, hvor få ting jeg ved om ham.

Det har været dejligt at være så meget sammen med mine svigerforældre den sidste tid ? de har kunne fortælle røverhistorier om ham fra de syv have og jeg har nydt det og ædt det hele råt. Det er skønt at man stadig efter to år bliver ved med at finde ting man holder af ved sin store kærlighed. For det er han. Min helt store og uundværlige kærlighed.