Jeg glæder mig i denne tid..

Prøver at finde julestemningen..

I dag har jeg hørt julemusik, været nede i forretninger for at øve mig i at sige “Glædelig jul” til ekspedienterne og ikke mindst lære at de (+ mange mange andre man møder) siger det til én. Det var meget underligt de første par gange, hvor jeg tænkte “Du er da helt gal på den finster — jul??!” Arggh – jeg burde være klar nu. Altså klar til julen kommer. Det er jeg sådan set også – praktisk set. De julegaver jeg selv skulle købe er i hus og alle de andre som min søster har ansvaret for har vist nok også fundet vej til min søsters indkøbsposer og er nu klar til at komme i hendes kærlige kreative pleje, som de altid gør, og så lander de blødt under træet hos alle de andre, når vi er klar til det.

Efter nogle dage på langs med sygdom er jeg nu så småt ved at være på højkant igen. Det var godt jeg tog hjem! Det var nødvendigt!! Jeg savner manden og det er faktisk mere hårdt at undvære ham end jeg lige havde regnet med. Men han savner også mig rigtig meget og det er dejligt at vide, for det hjælper lidt på det jo..!

Untitled-1Jeg mangler stadig lidt sager der skal under træet og jeg håber på at få det ordnet i morgen eftermiddag.. Mine forældre har haft vandskade og der er derfor stadig håndværkere i huset for at blive færdige med trægulvet i stort set hele huset. Håndværkerne har lovet at være færdige i til middag i morgen. Og som tak for det har min mor og far bestemt at vi serverer en stor lækker frokost for dem. Jeg skal bruge hele formiddagen for at forberede denne og jeg glæder mig. Alle de dejlige ting vi skal have bikset sammen. Når håndværkerne så engang for tygget af munden og tømt deres glas, så får min mor og jeg travlt! Alle deres ting skal på plads og vi skal have gang i nisser og pynt! Nu skal der være jul hos dem/os også… det er på tide kan man sige, men hellere sent end aldrig! Det er den store rengøring vi skal have gang i, da sådan noget trægulvs-arbejde virkelig støver! Vi vil gerne være færdige til min søster og svoger kommer hjem, så vi kan få taget ordentligt hul på JULEN 2009. Og det kan vi sagtens. Min mor og jeg kan simpelthen få noget fra hånden i sådan en fart. Og det får vi i morgen. Det kan bare komme an. Vi er klar.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg glæder mig i denne tid..