Så er det ved at være sidste chance..

Lamper, hygge, opslagstavle, lækker mad, rengøring = min lørdag!!

Jeg havde en pragtfuld dag i går og ville øsnke min dag i dag ville være en tro kopi. Jeg hyggede mig så meget – hele dagen.

Først var kæresten og jeg oppe i byen, for at få sendt gaver ud til vinderne af min give away, handlet ind til aftensmaden, fik en hurtig sandwich til frokost. Mine forældre kom ud i går eftermiddag for at sætte lamper op hos os og så havde vi selvfølgelig inviteret dem på aftensmad som tak for hjælpen. Inden de kom havde kæresten og jeg gjort HELE lejligheden ren (120 m2!!!) på kun en time. Og det var faktisk gjort ret godt rent. Vi er gode til at fordele arbejdet og gøre de ting vi gider – heldigvis ikke de samme. Desuden fik vi gjort en del af maden klar til de kom. Vi fik det lækreste mad. forretten var ciabatta brød i skiver med olivenolie, hakkede friske tomater, presset hvidløg, salt + peber og revet ost. Mmm, efter et kvarter i ovnen er de bare for skønne. Dem fik vi sammen lidt babyleaves, pinjekerner og fintsnittet frisk porrer. Til hovedret fik vi de lækreste engelske bøffer, kartofler skåret i små tern (1 time i ovnen) lækker blandet salat, tomat/mozzarella-salat, ristet brød og selvfølgelig bearnaise sauce. Mmm!! Efter lamperne var sat op fik vi maden og hyggede med SUPER god hvid- og rødvin. Mine forældre fik en kop kaffe at køre hjem på, men var desværre for mætte til dessert. Forresten lavede min mor vores opslagstavle i gangen. Den er bare blevet så flot – får taget et billede senere i dag..

Da vi var færdige med opvasken (længe leve opvaskemaskine!) tog manden og jeg et par spil på Wii’en – det var rigtig hyggeligt. Jeg tabte dog næsten alle spil, på nær et enkelt spil tennis og en omgang baseball.. Jeg synes det er sjovt alligevel.

Det er skønt at være endnu mere på plads i lejligheden og vi nyder virkelig at være her. Det er det dejligste sted vi begge nogensinde har boet og vi vil ikke flytte før om mange år. Vi er ved at snakke om en indflytterfest og jeg glæder mig meget. Til at hygge med invitationer til veninderne og få planlagt det hele. Jubii – elsker at arrangere fester og lignende.

I dag skal kæresten lave lektier stort set hele dagen og jeg har et 10 indianer-dragter jeg skal have syet til ungerne på jobbet. Det bliver lidt spændende, hvordan det komme til at gå. Men jeg må hellere komme i gang for jeg har bestemt også planer om at skulle have hængt gardiner om i dag. Ja det SKAL jeg virkelig. Men det tager heller ikke så lang tid. Problemet er bare at jeg også samtidig er lidt syg stadig. Det er ved at være godt træls nu! Rigtig god weekend til alle derude.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Så er det ved at være sidste chance..