SolSikker kampagne - pas på børnene!

Weekend med hygge

I dag har jeg gået rundt i mine nye sneakers – Reebok Original og jeg er helt vildt glad for min beslutning om at købe et par hvide sneakers for nogle af mine fødselsdagspenge.  

Jeg glæder mig ualmindeligt meget til den her weekend, for vi skal bare hygge og slappe af. I morgen skal vi op og besøge de sødeste venner, som i disse dage er i sommerhus. Vi skal op og have brunch, hygge, tale, grine og vores piger skal lege. 

Søndag skal jeg til Fårup Sommerland sammen med Kornelia. Vi skal op og gå rundt i parken, hvor der skal planlægges ting i forhold til det blogevent jeg har arrangeret for dem, som skal afholdes til juni, for nogle af de aller bedste mommybloggere i Danmark. Derudover skal jeg til et møde deroppe, hvor der skal undersøges og arrangeres et par ting, hvorefter jeg skal hjem og gøre klar med de sidste forberedelser.

Fik jeg sagt at jeg kan gå til weekend med beskeden om et lækkert 10-tal for min sidste opgave, som blev lavet, da jeg var i praktik på Nordjyske Medier!?

   
 I aften skød vi weekenden i gang med hjemmelavede burgere med pulled pork og lidt fredagssnolder til Disney Sjov. Derudover modtog vi i forgårs en gave fra Kims med lækre nye økologiske varianter af Sbrød, som også kom på bordet. Der blev lagt et par stykker i pigernes hyggeskål og de tog begge enormt godt imod dem – vi har hver vores favorit Sbrød herhjemme. Den nye med havsalt er virkelig enormt god! Jeg skal have undersøgt om mine yndlings; Rugkugler med Sour Creme & Onion smag også er blevet relanceret i en lækker økologisk udgave. 

Hvad skal du lave i weekend? Og har du smagt Sbrød? Hvis ikke, så gør dig selv den tjeneste og få det gjort. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

SolSikker kampagne - pas på børnene!