Kanal 4 eller TV2 News

Av av av!!

De sidste par dage har jeg været nede for at træne. Jeg har ydet, men ikke alt hvad jeg kunne. Har overbevist mig selv om at de første par gange her skal være GODE oplevelser!! Ikke noget med at gå derfra med den der følelse af at “det der gør jeg bare ikke igen før om et halvt år”!! Dermed er det ikke sagt at det ikke er hårdt, jeg sveder tran og hiver da lidt efter vejret, mine ben og arme syrer til inden jeg stopper på de forskellige maskiner.

Men jeg har bestemt mig for at NU SKAL DET VÆRE! Ikke mere sløseri med den her krop – jo jo engang imellem da, men som udgangspunkt er det slut fra NU af! Jeg har fået den i gave, som jo betyder at jeg skal passe på den (Derfor heller ingen alt for vildsom overanstrengelser!) for den kan hverken returneres eller byttes til en ny. Jeg må selv arbejde mig om, så jeg om nogle måneder kan se det færdige resultat af mig selv i nyredigeret udgave. Og jeg glæder mig!

Heldigvis har jeg veninder der er medlem det samme sted som mig. Og vi har samme holdning til træningsmakkere; man må gerne følges derhen og holde hinanden op på at komme afsted, men ikke noget med at skulle stå og snakke på maskinerne eller være tvunget til at følges rundt i centeret. Og en stor tak for det. Glæder mig allerede til at komme afsted igen i morgen efter arbejde. Hvem havde dog troet det?! Det er vel bedre sent end aldrig. Jeg er bare glad og stolt over at jeg nu endelig er i gang. Det bliver spændende om jeg får problemer med at komme ud af sengen i morgen – synes allerede nu jeg kan mærke at musklerne trækker sig lidt sammen. De må ned og blive varmet op igen i morgen – der er jo ikke andet for.

4 kommentarer

  • Louise

    Cool… Keep up the good work!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else

    Sejt, bare hold ud. Du er jo meget målfast, når du har sat dig noget for. Godt gået, Bette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla Olsen

      Ja motivationen er der helt sikkert! Hehe Jannie med hensyn til ligefrem at komme til Århus for at træne — argh, der må jeg vist lige vente lidt 🙂 Men jeg vil da gerne snart derned for lige at se, hvor du lever dit liv..
      Jeg skal nemlig bare om at holde ud nu – det er dejligt at have fået en træningsmakker. Nu er der ingen undskyldning. Heldigvis!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Det vigtigste er motivationen – så kommer resten af sig selv. Kommér du forbi Århus, må du joine mine hold:)
    Hygger mig i øvrigt, (og genkender meget fra mig selv) når jeg læser din blog:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kanal 4 eller TV2 News