I familie, trods store forskelligheder

Når man er i København og vejret er godt, så er det næsten ikke til at holde ud. Vi har i weekenden været til ?Familiedag? med min svigerfamilie. Det var super hyggeligt og rigtig dejligt at se dem alle igen efter så mange måneder, men hold da op, hvor var det bare en alt for varm fornøjelse. Hvorfor kan det danske vejr ikke bare fine en gylden middelvej i stedet for at skifte fra den ene yderlighed til den anden. Det er sjovt som der er nogle mennesker man bare kan svinge med og andre falder lidt ved siden af. Det kan være et lidt akavet førstehåndsindtryk eller bare generelt at man ikke falder i hak med hinanden. Og det er tydeligt at se, når sådanne mennesker tørner sammen i et ellers festligt lag. Selvom der ikke bliver sagt noget højt eller som sådan kommet med bemærkninger, så kan man bare mærker spændingen mellem dem. Det er også sjovt at se, hvor forskellige folk egentlig er, når der skal laves noget. Der er dem der bare sætter sig ned, når maden er ved at blive gjort klar og bordet er ved at blive dækket.. ? disse mennesker får super gode pladser og en masse plads, når der skal spises, men alle dem der hjælper til, de må finde en plads, hvor de nu lige kan presses ind. Jeg forstår det ikke! Hvordan kan mennesker være så vidt forskellige og så stadig være i familie?!