Alene hjemme 1

Aalborg Sygehus Nord

Jeg er indlagt og det er ikke sjovt!

Min livmoderhals er forkortet og de holder et skarpt øje med mig herinde for at sikre sig at vores lillepige bliver inde i min mave.. og vi krydser alt! (Læs: Jeg krydser benene godt sammen..) I går snakkede jeg med store ord til hende derinde om at hun lige skal blive derinde MINDST 6-7 uger endnu, så hun kan blive stor og helt klar til at komme ud, så nu tror og håber jeg slet ikke hun har lyst til at komme ud før tid. Skrappe mor!

Der sker ikke så meget på sygehuset, så det er lidt svært at få tiden til at gå, men jeg er heldig at kæresten har været med min computer og at han har fået internettet opsat for mig.

Jeg hører dagligt lillepigens hjertelyd og det er skønt, men glæder mig til at skulle scannes igen og se, hvordan det går med min livmoderhals og hvor stor hun er blevet derinde. Det er meget positivt at ligge i Aalborg – jeg har familien og vennerne tæt på og jeg synes virkelig at personalet her på afdelingen er søde! Det er ret personligt og hjemligt, selvom det er et sygehus og en afdeling med kvinder der er i vanskelige situationer.

Jeg glæder mig hele tiden over at de endnu ikke har givet mig en indsprøjtning med lungemodner til vores lille datter, hvilket jo betyder at personalet ikke lige tror at bebsen er på vej ud lige om lidt… Jubii..

1 kommentar

  • Eva

    Jeg vil også krydse fingre for, at hun lige venter lidt. Godt, at du kan hygge dig på afdelingen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Alene hjemme 1