Tøj fra Lego Friends

Lav selv fotobøger

I løbet af dette semester kommer jeg helt sikkert til at lære en helt masse om at trykke aviser, magasiner og bøger, samt at binde disse ind. I denne uge har vi lært at binde magasiner/småbøger ind, som vist herunder. På billedet her ses en bog jeg lavede mandags og den er af præcis samme kvalitet og standard som de mange fotobøger man kan bestille rundt om på nettet. Nu ved jeg, hvad alle jeg kender skal have i julegave i år. Det er utroligt så mange døre jeg føler der er åbnet for mig efter jeg er startet på dette studie. Og efter vi har valgt en studieretning her på 2. semester er jeg bare blevet endnu mere sikker.

Har du nogensinde bestilt disse fotobøger på nettet? Hvor meget gav du for dem? Hvis du havde muligheden, ville du så lave det hele selv?

Siderne i denne bog er udelukkende blanke, da det blot er en prøve og jeg derfor tænkte at det kunne være sjovt at lave den til en malebog til Kornelia. Nu kan jeg jo så bare håbe på at hun vil fylde den ud med smukke tegninger og så bliver den jo gemt i kassen med alle de andre tegninger. Det er skønt med en malebog, så tegningerne er samlet ét sted.

1 kommentar

  • Sikke en fantastisk ide. En tegne-bog! Synes tit det er så ærgeligt, når min søns smukke tegninger ender i en bunke. Så er det bare man ønsker, man kunne trylle som du 🙂

    Nyder i øvrigt din blog i fulde drag 🙂

    Rigtig god weekend.

    KH
    Betina

    SVAR: Hej Betina, Tusind tak for din kommentar. Du må da gerne bestille en sådan bog hos mig, så kan jeg finde en pris til dig, hvis det har interesse?! Så kan du sende mig en mail med billeder og oplysninger du gerne vil have derpå. Mange mange tak for de søde ord om min blog – er meget glad for du følger med! KH Kamilla

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Tøj fra Lego Friends