Maven slår knuder og tårerne presser sig på..

Jeg har haft en skide ubehagelig oplevelse i dag i Kornelias vuggestue. Som jeg tidligere har beskrevet her og her, så har der været ret mange problemer efter en vis dreng er begyndt på stuen. Flere gange har der været problemer og det er ikke kun vores datter der er mærket af det. Jeg er med i forældrebestyrelsen i vuggestuen og har i den forbindelse og i den daglige gang i huset talt med andre forældre til børn på stuen, hørt at der er andre børn der også har været og stadig bliver udsat for denne drengs dårlige opførsel. Hvornår er nok nok???

Der kører et forløb i vuggestuen der hedder “Naturpatruljen”, hvor der er en lille håndfuld børn der tages ud af stuen og er ude at gå tur i naturen, hvor der tales om hundelorte, samlet grene og rørt ved jord og regnorme, løbet på bakker og plukket mælkebøtter. Et forløb vi længe har ventet på at få Kornelia med på, da hun i det sidste forløb, var blevet ekskluderet fra sin alderssvarende gruppe. Personalet kunne ikke give mig en faglig grund og jeg indkaldte til et møde med Kornelias kontakt pædagog om både den dårlige stemning med “bideren” på stuen og at hun pludselig ikke var med på de sjove og lærerige ture ud i naturen. Vores datter er en pige med et stort ordforråd og er meget snaksaglig, hvorfor vi synes det var frustrerende at hun pludselig skulle afsted med den yngre gruppe og kun en enkelt pige der sådan nogen lunde har et sprog.. Den eneste, dog ret vattede, grund de kunne give mig for at ekskludere Kornelia fra den store gruppe var at hende og pigen (lad os kalde hende Julia) leger SÅ godt sammen og dét gør de virkelig også. De er startet på samme tid og hygger sig så meget sammen…

Derfor stod jeg helt mundlam, da jeg i går ser det nye skema for “Naturpatruljen”. Det nye er at det er blevet afkortet til forløb på kun 4 uger ad gangen, men at alle børnene er afsted på to forskellige hold. Vores store Kornelia er det ENESTE barn på hele stuen der ikke skal være med i mere end ét forløb og dét hold hun skal på, der er Julia ikke på – hende det var så vigtigt at Kornelia blev tilbage i huset sammen med, under det sidste forløb!! Jeg fatter ikke en skid og jeg er så eddikesur.

Hvorfor skal vores pige ikke med og hvad er deres grund til dette? Pædagogen, Kornelias kontaktpædagog, fortæller mig i går at jeg lige må henvende mig i dag til hende der har lavet skemaet, så kan hun forklare mig hvorfor det ser ud som det gør.. Jeg går hjem, taler med Martin om det og i dag, da jeg henter vil jeg så fange den før-omtalte pædagog.

Alle er ude på legepladsen, da jeg henter og jeg går stille og roligt over til hende: (K= Kamilla, P= Pædagogen, KPÆ= Kornelias kontaktpædagog)

K: jeg ikke lige forstår det skema jeg så i går…

P: Altså jeg vil slet ikke tale med dig om det, du må tale med Kornelias kontaktpædagog.

K: Dét forstår jeg ikke. Hende har jeg talt med. I går. Hun viste mig skemaet og bad mig tale med dig i dag.

P: Jamen jeg VIL IKKE tale med dig om det. Du må tale med KPÆ. Vi har bestemt at ALT hvad der har noget med Kornelia at gøre, det skal du tale med hende om.

Helt uforstående, ret stødt og helt chokeret går jeg over til KPÆ, der sidder i sandkassen. Siger igen helt stille og roligt og undrende/spørgende:

K: Jeg forstår ikke lige.. i går sagde du jeg skulle tale med P og i dag vil hun slet ikke tale med mig. Hvad sker der?

KPÆ: Jeg vil heller ikke tale med dig. Hvad vil du spørge om med det skema Kamilla?

K: Jamen du sagde i går at jeg skulle “godkende” det inden I sendte det ud til de andre forældre. Det kan jeg ikke lige helt gøre, før jeg forstår det helt.. Hvorfor skal Kornelia kun med til ét forløb og hvorfor skal hun ikke være sammen med Julia lige pludselig? I sidste forløb skulle hun blive tilbage i vuggestuen sammen med Julia, fordi I synes de leger SÅ GODT sammen og at de så kom på “Naturpatrulje” sammen på et senere tidspunkt. Har jeg misforstået eller gør de ikke det alligevel?

KPÆ: Nej det gør de ikke.

K: Jamen hvorfor dog ikke?

KPÆ: Dét er bare noget vi har bestemt og sådan bliver det. Der er nogle der har lagt rigtig meget arbejde i at lave dette skema, så det forbliver sådan.

K: Øhh… jamen vi har haft én møde om det her og jeg er bare uforstående for, hvorfor I har ændret dét vi havde aftalt til det møde?! Jeg vil bare gerne forstå det!? Så hvorfor vil du /I ikke forklare det?

KPÆ: Jamen det må du tale med lederen om så.

K: Seriøst? Skal jeg endnu engang bede hende om at sætte et møde op fordi I ikke vil svare mig? Jeg troede vi netop havde det møde for at finde en løsning på en lidt bedre kommunikation?! Og nu vil I slet ikke sige noget? Kan du ikke godt forstå jeg synes det er underligt? Jeg synes det virker som om I synes det er Kornelia der er et problem?

KPÆ: Nej slet ikke. Det skema er bare blevet lavet og sådan bliver det ved med at være.

K: Hvorfor skulle jeg så se/godkende det skema i går? Nu vil jeg så ikke godkende, men I vil ikke ændre noget?! Og nu vil du have jeg skal til at arrangere et møde med lederen? Synes du virkelig ikke det er spild?

KPÆ: Nej det synes jeg ikke. Arranger du det med hende.

Og så vendte hun ryggen til. Føj for en oplevelse. ALT det her foregik ude på legepladsen. Jeg hentede Kornelia inde i legehuset og vi gik ind for at finde lederen! Hun var selvfølgelig gået hjem, klokken var 15.05 fredag eftermiddag. Inde i huset møder jeg en rigtig sød vikar, pædagogmedhjælperen J, der siger at lederen er gået hjem og at det kun er KPÆ der ved, hvornår hun møder ind på mandag. Jeg siger at jeg ikke lige gider gå ud og tale med hende nu og hendes svar er: “Nej det kan jeg virkelig godt forstå” og så vender hun øjne ud mod legepladsen, hvor hendes kollegaer stadig befinder sig. Jeg er altså ikke den eneste der synes at deres opførsel overfor mig var helt vildt upassende. Heldigvis, vil jeg næsten sige..

Jeg kogte af raseri og gør det stadig!! De er så helt utroligt uprofessionelle nede i det hus og alle skubber ansvaret videre og videre og videre.. Jeg kan være helt nervøs for om personalet lader deres latterlige opførsel gå ud over Kornelia, når vores samarbejde efterhånden er så dårligt. Og jeg har virkelig prøvet og er uddannet pædagog og ved derfor at de krav jeg stiller til at de fagligt skal begrunde deres beslutninger med arbejdet med børnene ikke er urimelige. Der skal være et fagligt grundlag og udgangspunkt for deres arbejde.

SHIT! Jeg har slet ikke lyst til at hun skal være der. Kornelia skal stoppe til 1. november og jeg kan slet ikke vente. Hun får en laaang sommerferie væk fra det hus og så holder jeg hende så meget som overhovedet muligt hjemme indtil november. Stakkels pige. Hun har jo aller aller bedst af at være nede ved de andre børn, men hun skal altså også have lov til at være sammen med sine bedste legekammerater. Det får de andre jo.

Fik slet ikke fortalt at de til det førnævnte møde forklarede deres valg om at holde Kornelia hjemme var: “Hun leger jo så godt med alle de andre børn, så det er nemt at sætte hende sammen med hvem det skulle være. Og hende og Julia leger så godt sammen alene, så vi ikke behøver bruge resourcer på dem, når de er alene tilbage som de eneste store, når vi skal fokusere på de små børn på stuen..” Hvad sker der for sådanne udtalelser? Er jeg den eneste der er i chok?

Er det her ikke rigtig dårligt pædagogiske arbejde? Eller er det mig der overreagerer? Så hjælp — hvad skal vi dog gøre?? Er grædefærdig og synes slet ikke noget er sjovt. Nu går jeg lige ud og hygger i køkkenet med min dejlige datter om at lave aftensmad og så kræver jeg lidt ekstra kys og kram fra min lille familie i aften.. det har jeg brug for!

Blomsterne er de smukkeste jeg nogensinde har fået – plukket af Kornelia. Se lige det smukke 5-kløver hun har fundet..