Feriehygge 

Ting til mor og barn fra Purebaby

Vi har herhjemme testet et huskespil i træ og en hårkur fra Purebaby.dk. Der er så mange lækre ting inde på Purebabys hjemmeside og der er ret mange ting jeg ville elske at have herhjemme..
Først vil jeg starte med en lille vurdering af spillet og derefter hårkuren.

20130717-234309.jpg
Der er ingen tvivl om at Kornelia elsker spillet. Hun har gang på gang fundet det frem inde på værelset og vi har flere gange taget en hurtig omgang om eftermiddagen, hvor der er blevet hygget imens vi venter på at aftensmaden bliver færdig eller efter aftensbadet inden sengetid.
Og for at det ikke skal være løgn, så får jeg tæsk hver eneste gang. Jeg har endnu ikke vundet over Kornelia, da hun både er en heldig kartoffel og fordi hun virkelig tager sig sammen og husker hvor brikkerne ligger henne. Spillet er i den aller lækreste kvalitet og jeg ved at det bliver et spil vi har i mange år endnu.

En anden ting jeg valgte at teste var en hårkur med rosenmælk til mig..

rose_repair

Den er jeg dog ikke faldet helt på halen over. Når man har en pige på 2,5 år, så er det altså ikke helt de lange bade der bliver prioriteret og denne hårkur skal helst sidde i håret 5-10 min. Det anbefales at den bruges mindst én gang om ugen, men jeg har nu i tre uger afprøves den 2-3 gange om ugen, men kan ikke se at den på nogen måde holder, hvad den lover. Normalt, når jeg har brugt en hårkur, specielt når den har så lang “virkningstid”, så forventer jeg at kunne se forbedret resultat ret hurtigt og mærke at den gør mit hår smidigt og blødt allerede under påføring. Jeg synes, ærlig talt, at mit hår har bedre af en balsam. Måske jeg skal bruge den i længere tid, jeg giver ikke op.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Feriehygge