Babyshower surprise

Jeg har ikke glemt mig selv – jeg har taget en beslutning!!

Vi søndagshygger herhjemme.. Der er blevet spist sen hjemmelavet brunch, der er tændt stearinlys og tempoet er skruet helt ned. Vi tegner, stuen flyder med Lego, vi læser bøger, ser tegnefilm og har sovet helt vildt længe. Jeg nyder de dage, hvor vi ikke skal noget som helst og det er virkelig sjældent. Der er altid et eller andet vi lige skal have hentet, set på, handlet eller et sted vi har besluttet at køre hen. Ikke i dag.. Vi snupper en dag indenfor, hvor vi nok selvfølgelig senere lige vender ned forbi legepladsen, hvis Kornelia gerne vil.

blog_design

Der er rigtig mange ting der ændrer sig, når man får børn. For bare 4 år siden kunne jeg slet ikke forestille mig at jeg ikke skulle bruge min søndag på sofaen med en ordentlig omgang tømmermand, alt for meget junkfood og en fuldstændig ligegyldig serie eller film i tv’et dagen lang. Det ligger meget fjernt for mig at have sådan en søndag og selvom jeg da, inden jeg blev gravid også var i byen og have søndage med tømmermænd, så rammer virkeligheden så snart man enten kommer hjem til sine børn eller får dem hjem fra pasning. Det kan være ret hårdt at få et barn hjem, når man allermest har lyst til at ligge i fosterstilling og sove, men når det så er sagt så vil jeg ikke bytte livet som mor med noget som helst. Kornelia er den bedste medicin mod tømmermænd og jeg elsker de superkræfter som ens børn beriger én med på en søndag. Om få uger (dage??!) er jeg, forhåbentlig, godt i gang med mange måneders amning, så det er ikke lige byture der venter rundt om hjørnet, men jeg savner det ikke. Jeg er et sted i mit liv lige nu, hvor jeg nyder at have små børn og hvor min aller bedste lørdag aften foregår på sofaen med dyner, tæpper, popcorn og gamle børneklassikere i tv’et med mine yndlings ved min side.

Tiden med rødvinsbranderter og natmad venter igen ude i fremtiden. Lige nu er jeg her. Lige her i alt for mange legoklodser spredt ud over gulvet, en datter (+ farmand) der sover middagslur i min seng, komfortable bukser, forudbestemt hjemmelavet aftensmad, en baby i maven der sparker, tændte stearinlys, et slukket tv og jeg ved ikke noget bedre. Der er ikke noget andet sted i hele verden jeg hellere ville være end her. JEG ELSKER DET!

4 kommentarer

  • Forresten, må jeg spørge hvor du laver de fine collager?? der er mange der laver dem, men kan ikke helt finde noget om hvordan 🙂
    Kh. Susan

    SVAR:
    Jeg laver meget snart et indlæg om, hvordan jeg laver de billecollager, så følg endelig med.. Kh Kamilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan så godt følge dig. Sidde i præcis samme situation, dog har jeg først termin om 3 mdr 🙂
    Ville heller ikke bytte mit liv for noget andet, elsker at være mor og elsker i sær de weekender hvor intet er planlagt, men vi bare tager dagen som den kommer. Og kan mærke at Jonathan virkelig også nyder de weekender 🙂

    SVAR:
    Hej Susan,
    Tak for din kommentar. Tillykke med din graviditet – det er så spændende med nyt liv på vej. Ja det er skønt med sådanne weekender for både store og små. Kh Kamilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et dejligt indlæg! Jeg kunne ikke holde et smil tilbage, da jeg virkelig kan genkende dine ord.

    Jeg kan forreste se, at Blogbogen ligger ved siden af din laptop. Hvad synes du om den?

    SVAR:
    Tak for din kommentar.
    Blogbogen er helt fantastisk – den kan jeg klart anbefale dig at købe/låne. Jeg har haft så meget glæde af den og har fundet stor inspiration i den. Er faktisk ved at lave en anmeldelse af den i et indlæg til bloggen lige nu. Kh Kamilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen Elisabeth...

    Hørt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Babyshower surprise