Jeg har, fuldstændig frivilligt, påtaget mig opgaven herhjemme om at stå for at la
Se næste indlæg >
Aldersforskel på søskende
Hvis du har fulgt med herinde på bloggen i noget tid, så ved du at der op til min termin med Leonora, blev købt storesøstergaver til Kornelia fra Martin og jeg og Kornelia var med mig inde i byen for at købe gave til Leonora fra Kornelia. Vi har købt næsten alle gaverne til pigerne i samme butik.
På sygehuset, hvor Kornelia så sin lillesøster for aller første gang blev der delt gaver ud. Og selvfølgelig hjalp Kornelia med at pakke gaven ud til Leonora, som hun stolt fik lagt ned til hende i vuggen.
Da vi kom hjem fra sygehuset fandt Kornelia hendes dukkelise frem og der er blevet leget en del med hende og den lille nye dukkelise, som Kornelia jo “bare lige låner af lillesøster..” nede i stuen. Det er tydeligt at den stolte storesøster glæder sig rigtig meget til at hendes lille bitte lillesøster kan lege med hende og vi nyder at der er 3 år imellem vores piger. På nuværende tidspunkt er Kornelia så stor at hun godt kan forstå (det er selvfølgelig ikke altid hun synes det er lige okay), når Leonora tager min tid og så er der samtidig ikke længere imellem dem end at du helt sikkert vil få rigtig meget glæde af hinanden i fremtiden, når der skal leges..
Da jeg ventede Badutten, læste jeg en artikel i venteværelset hos jordemoderen. Der stod, at den ideelle alder at blive storebror/storesøster i er i 3-4 års alderen. Kongen ville være 2 år og 2 måneder, når Badutten kom til verden, men heldigvis stod der også, at det godt kunne fungere alligevel 😛
Vi er ikke i den situation, at vi har kunnet tillade os at vælge, hvornår vores børn skulle være storebrødre. Jeg har været gravid 7 gange, men har “kun” tre børn – det kan du, hvis du er interesseret, læse meget mere om her: http://drengemor.blogspot.dk/2013/01/om-gentagne-aborter-og-at-vente-lnge-pa.html
Men jeg vil sige, at Kongen er SÅ meget bedre en storebror nu, hvor han blev storebror igen for anden gang som 3 1/2-årig, end han var, da han kun lige var blevet 2. Selvom han var glad for sin lillebror, vil jeg gå så langt som til at sige, at 2 år var en lidt vanskelig alder for ham at blive storebror i. Nu er han til gengæld den sødeste, mest hjælpsomme og meget omsorgsfulde storebror over for sin babylillebror.
Badutten blev jo så storebror allerede som 1 1/2-årig. Det frygtede jeg virkelig meget, men det gik så over al forventning – måske mest, fordi han slet ikke fattede, hvad der var sket, og bare pegede på Lillebror og sagde “A’ det?” det første stykke tid. Og da han så begyndte at forstå det bedre, tror jeg han var nået dertil, hvor han allerede ikke kunne huske livet før Lillebror. Nu er han så 2 år og næsten lige så gammel, som Kongen var, da han blev storebror for første gang. Og det går stadig virkelig godt. Men han har jo heller aldrig prøvet andet end at have søskende. Kun når han er syg, kan han godt være ked af, at Lillebror også behøver mig.
Jeg tror også på, at søskende potentielt er den største gave, man kan give sine børn, og jeg håber virkelig, mine trip-trap-træsko kommer til at have stor glæde af hinanden, når de bliver ældre! (Det har de selvfølgelig også allerede nu på mange måder <3)