Vægttab a-å på 28 dage

Søskendekærlighed

“Moar – vil du ikke lige tage et billede af Leonora og mig imens jeg spiller for hende”?

Imens jeg stod og lavede aftensmad den anden dag, stod Leonora i NOMI skråstolen og pludrede, da Kornelia kom ud til os og legede med sine “blæse-læber” foran Leonora, som selvfølgelig stak i ét stort smil og spjættede med hele kroppen af begejstring over Kornelias underholdningsshow. Leonora er helt klart Kornelias aller største fan og bedste publikum, for Kornelia skal faktisk ikke rigtig gøre noget for at få smilet frem hos sin lillesøster. Hun skal bare være der og kigge på hende.

Jeg ELSKER at se de to troldepus sammen og mit hjerte smeltede fuldstændig, da vi efter aftensmaden den dag sad ved bordet, da Kornelia lige havde fået lov til at gå fra bordet. Martin og jeg sad og talte lidt imens vi blev færdige med at spise og Kornelia havde fået lov til at se lidt Ramasjang imens. Pludselig rejste hun sig op fra sofaen, gik over og kyssede sin lillesøster, som stod i babyhøjstolen oppe ved bordet hos os, og sagde: “Jeg elsker dig Leonora“. Derefter satte hun sig ned i sofaen igen, som om det var det mest naturlige i hele verden at gøre for en pige på 3 år. Vi er herhjemme blevet velsignet med både verdens bedste store- og lillesøster – de er så pragtfulde for hinanden og jeg er virkelig enig med dem der siger at den aller bedste gave man kan give sine børn er søskende!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vægttab a-å på 28 dage