Store omvæltninger for en lille pige

Støtte til ryg og skuldre ved løft af baby

Jeg har været så heldig at jeg har fået en skøn vikle fra bino.dk til at bære lillesøster i.. Det er dejligt at kunne have hænderne fri, samtidig med jeg kan have hende helt tæt på. Nogle dage sover Leonora ret meget og er verdens nemmeste baby der bare ligger og kigger, når hun kort er vågen, hvorfor jeg virkelig skal nyde den kontakt jeg kan nå at få med hende i løbet af en dag.. og andre dage er hun helt umulig! Som i at hun ikke vil noget som helst andet end at ligge på mig eller bæres rundt i mine arme. Hun har tydeligvis mavekneb nogle dage og jeg har læst mig frem til at det kan vi risikere at hun har i de første syv uger af hendes liv, da det kan være hendes tarme der lige skal ordenligt i gang.

vikle

De dage, hvor hun ikke er helt på toppen, der er det vildt dejligt at gå rundt i viklen med hende.. Jeg kan have hende helt tæt på mig, hvor hun er aller mest tryg, da hun kan mærke mit hjerte og dufte mig, hvorfor hun falder fuldstændig til ro. Alle der har helt små babyer eller er gravide – få anskaffet jer en vikle. Da jeg var gravid med Kornelia, for bare tre år siden var det sådan lidt alternativt at bære sin baby i andet end en bæresele og sådan én havde vi da også.. men det kan tælles på én hånd, hvor mange gange vi brugte den. Den nærhed der kan skabes i viklen er umulig på andre måder og i viklen er der mulighed for at bære barnet på mange forskellige måder.

I starten kan det virke ret uoverskueligt at få den bundet – det lange lange stykke stof kan godt være lidt svært at gennemskue, men når først man lige har knækken koden, så kan man sagtens både binde viklen og få sat barnet i uden hjælp. Jeg er ikke nogen ørn til at gennemskue sådanne binde-ting, men allerede efter hjælp én gang og én gang foran spejlet kunne jeg gøre det helt på egen hånd.

2 kommentarer

  • Uh, en strækvikle er bare det bedste. Den reddede virkelig de første mange måneder med begge vores børn, hvor de begge døjede med kolik. Det er en skøn måde at have barnet tæt på, give barnet ro og tryghed, og samtidig selv have armene fri. I øvrigt kan jeg virkelig anbefale slyngebarn.dk, hvis du har brug for nogle gode råd eller vejledning vedr. brugen af viklen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Åh det ser virkelig hyggelig ud! ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Store omvæltninger for en lille pige