Konfirmation i Vor Frue Kirke i København

I går fejrede vi Martins lillesøster – vi kom til København torsdag til frokost og har lånt Martins forældres lejlighed, på Frederiksberg, da de er på ferie. Det var dejligt i går, da vi var 4 der skulle i bad, have morgenmad og gøres klar. Vi hyggede os med at gå og få pigerne klar, Leonora tog sig en formiddagslur midt i det hele, så vi kunne storepige-hygge med Kornelia, hvor vi prøvede smykker og legede imens.

Jeg fik Martin til at tage et par (100 før der var ét jeg kunne bruge…!) billeder af mig, da jeg gerne ville vise mit konfi-festtøj på IG og her. Jeg fik shoppet lidt tøj inden vi tog til København, men det viser jeg mere af i et andet indlæg..

Vi skulle til selve konfirmationen i Vor Frue Kirke inde i byen og det var en stor oplevelse for Kornelia, da hendes farfar havde vist hende dronningen og prinsens pladser og hun synes det var spændende at sidde og kigge på og vinke til sin flotte faster for enden af bænken. Jeg måtte desværre gå en del rundt med Leonora, da vi havde været nødt til at bække hende for at køre afsted og derfor var hun stadig træt og kunne ikke helt sidde stille så længe, trods (lydløst) legetøj og titusinde-vis at rideranke-ture.. Heldigvis er kirken derinde så stor at jeg kunne gå helt uforstyrrende rundt med Leonora og så lang tid jeg gik – så var hun glad!

Jeg fik, ved et uheld revet hul på mine strømpebukser med min nye smukke ring fra StineA, så jeg var lykkelig for at jeg i sidste øjeblik, inden vi smuttede ud af døren, havde kastet et ekstra sæt, spritnye strømpebukser, ned i tasken.

Den smukke smukke konfirmand er en rigtig fodboldpige, en drengepige af den der seje kaliber der stadig er meget feminin i træningstøj eller jeans med sine laaange ben og ligeså lange glansfyldte hår!! Jeg har efterhånden kendt Viktoria, Martins lillesøster, i 6-7 år, men det var allerførste gang jeg så hende i en kjole. Jeg håber dog ikke det var sidste, for hold da op, hvor var hun SMUK.

Martin og jeg dummede os i forhold til Leonoras formiddagslur og det ved os bagi, da vi til festen ikke kunne få vores mindste lille pige til at sove mere end 20 minutter hele dagen. Jeg prøvede ellers ihærdigt at få hende til at sove, flere gange, så jeg fik gået nogle timer (sådan føles det!) i Albertslund, hvor festen blev holdt.

Det var en helt vidunderlig hyggelig dag, hvor begge piger også hyggede sig enormt meget, vi fik god mad og jeg fik hilst på nogle i Martins familie, som jeg aldrig har set før – jeg håber dog ikke det var sidste, for de var alle rigtig søde og nemme at tale med.