Afslutning i børnehaven og tanker om alt det nye der venter..

I dag holdt vi afslutning for Kornelia nede i børnehaven og sikke en oplevelse for Kornelia. Jeg må da også indrømme at jeg også blev noget så forfærdentlig rørt, da jeg så Kornelia sige farvel til pædagogerne med kram og hun fik så søde ord med på vejen.

Vi havde lavet to pindsvin med vand- og galiamelon, jordbær, vindruer, jordbær og skumfiduser. Der var et glas popcorn til hvert barn i pink krus, en lille minimuffin og selvfølgelig en serviet med prinsesser. Kornelia var ellevild! Det var meningen at hun skulle have været med til det hele, men i går aftes, hvor vi skulle have bagt der var hun kommet i seng, efter en dejlig dag med leg udenfor hele dagen, en lang gåtur og hygge i haven. Jeg hoppede derfor på den nemme løsning og købte mig en pose minimuffins, pink krus, prinsesseservietter og skumfiduser i Bilka i går aftes og havde bestemt mig for at hun også skulle overraskes nede i børnehaven i dag. Og dét må man da i hvert fald sige hun blev!

Der var så godt vejr i dag også, heldigvis, da børnehaven for over en uge siden arrangerede at de skulle spise ude, hvor de skulle have mad over bål – suppe og fladbrød. Så det var helt perfekt at vi kunne komme ned med desserten til de få børn som ikke havde sommerferie. Kornelia hyggede sig, hun fik sagt rigtig fint farvel og de sang så fint “Farvel og tak” for hende mens hun sad så stolt på en improviseret “ude-farvel-stol”

Martin var, midt i det hele desværre nødt til at gå hjem med Leonora, da hun pludselig blev så træt.. derfor gik jeg alene hjem med Kornelia, da alle børnene havde snacket færdigt og der var delt massevis af krammere ud. Hun sagde på vej hjem “Mor, nu glæder jeg mig bare rigtig meget til i morgen for så skal jeg ned i min nye børnehave og så kan jeg se min Gustav hver eneste dag. Så kan vi måske lege sammen tit.” Mit hjerte smeltede en lille smule over at hun glæder sig så meget til at starte – selvfølgelig fordi hendes dejlige fætre går der. Uanset hendes grund til at glæde sig, så er jeg så taknemmelig for at hun glæder sig. Hver eneste morgen siden Kornelia startede i børnehaven 1. november sidste år, har hun spurgt om ikke nok hun må holde en fridag og blive hjemme. Det har gjort ondt hver eneste gang! Vi har nok i gennemsnit, siden hun startede givet hende mindst én fridag, nok nærmere to, hver eneste uge. Jeg har nogle gange brugt næsten en time på at aflevere, vi har gentagende gange oplevet at der ikke er blevet sagt godmorgen til Kornelia, personalet har forventet af Kornelia og to andre piger, alle på tre år, at de i deres konflikter i legen selv har skulle løse dem (dette har dog været umuligt for pigerne og det er jo derfor de har henvendt sig til de voksne) både som mor og pædagog krummer jeg tæer over dette – børn skal lære at løse konflikter, vi voksne skal guide dem i skulle kunne lege sammen og give plads til hinanden i legen. Det kan tre piger på tre år ikke finde ud af – vi har alt for ofte hentet Kornelia leger alene eller ikke sådan rigtig leger, fordi hun ikke har måtte være med fordi hun ikke gad finde sig i altid at skulle være lillesøsteren eller en anden der ikke måtte bestemme noget i legen. Jeg får ondt i maven af at høre sådanne ting fra hende og når man så dagen efter spørger personalet om, hvad der har været sket har svaret et par gange været: ” Ja, jeg så godt at der var noget med dem, men jeg opdagede ikke lige hvad det var. Men de fandt nok ud af det selv..” (!!!) Jeg har SÅ mange gange haft lyst til at ruske de voksne dernede, da de er så uopmærksomme på de små og nystartede børn. Vi har, stort set hver eneste dag, haft følelsen af at vi var ved at indkøre Kornelia i børnehaven og hun har som sagt gået der siden 1. november sidste år. Vi erkendte at det ikke blev bedre og derfor søgte vi til en anden institution. Vi håbede på den aller bedste løsning – en integreret institution, hvor Leonora ville kunne komme i vuggestuen. Så kunne vi nøjes med at aflevere én sted. Det er så heldigvis blevet muligt og vi glæder os tydeligvis alle rigtig meget!