Jeg er træt...

Tak for august

IMG_9534.JPG

 

 

 

 

I august måned i år er der sket en del – vi har kunne nyde den sidste måned af min barsel og det har været helt fantastisk. Vi har gået ture, været i Fårup og set endnu et show med Kristian fra Ramasjang Mysteriet og det har været så dejligt. Jeg elsker at kunne give Kornelia sådanne oplevelser, for det er så tydeligt at hun elsker det!

IMG_9535.JPG

 

Jeg har i denne måned også nydt venindetid, hvor der er blevet hygget i biografen, i madklub, på barselsbesøg i min anden madklub, men stadig synes jeg ikke at jeg har fået nået alt det jeg egentlig gerne ville inden studiestart. Jeg må de næste par måneder få styr på de sidste ting på listen over alle de ting jeg gerne ville have nået på barslen, men jeg har også nogle veninder jeg lige skal have fundet huller til i min kalender – det skal der findes tid til. Vi har fået ryddet grundigt op nogle enkelte steder herhjemme, hvor vi er nået til bundt i bunker af papir, skabe der ikke er blevet rørt siden vi flyttede ind sidste sommer og jeg har kunne kysse ekstra meget på pigerne og nydt dage hjemme med dem, da Kornelia først startede op i sin nye børnehave midt i måneden.

IMG_9530.JPG

 

Vi havde lige en enkelt dag i Sverige tilbage, da vi sagde goddag til august i kalenderen og så kørte vi afsted fra det mest vidunderlige område i Sverige til Frederiksberg i København, hvor vi skulle være på ferie hos mine svigerforældre samtidig med jeg skulle besøge CIFF for første gang. Jeg stornød dagene på CIFF, hvor jeg fik smugkig på de smukkeste styles til SS15 og kunne nyde venindetid og det lækreste mad med Trine.

IMG_9532.JPG

 

Denne måned bød også på lækre sager til pigerne fra nogle af de skønne goodiebags som CIFF bød på, Leonora fik sin første bule, da hun kravlede ud af sengen og jeg fik bekræftet at Martin er en hønefar. Jeg har sovet tæt med pigerne og nydt at de stadig vil putte med os – allerhelst inde i sengen, hvor vi alle sammen ligger rigtig dårligt. Det skal vi lige have fundet en løsning på, da det ikke er til at holde til for Martin og jeg.. Kornelia er, som sagt, startet i børnehaven her i august og vi har derfor samlet ting fra vores sommerferie til en sommerferiekasse, som hun skulle præsentere nede i børnehaven for de andre børn på stuen. Hun ELSKEDE projektet og jeg elsker at de har initiativer som disse det nye sted.

Derudover har vi for første gang besøgt Cirkus Summarum, hvor Martin og jeg var på alenetur med Kornelia og sikke en fed oplevelse. Jeg var rørt til tårer, flere gange, over hvor stort det var for Kornelia og det kan du læse meget mere om lige her. August har været en rigtig dejlig måned og jeg har fået en skøn afslutning på min barsel, så nu nyder jeg at være i gang igen, selvom jeg godt kan få en følelsen af en stor mavepuster, når jeg tænker på at vores lille pige er 10 måneder og at jeg fra nu af skal spørge andre, hvordan hendes dag har været.. Denne overgang skal jeg lige vænne mig til og så er det jo bare med at have struktureret vores hverdag så meget, at vi stadig har tid til at hygge med pigerne morgen, eftermiddag og aften i hverdagene og så sørge for at give os selv familie-hygge-tid i weekenderne, så vi ikke skal noget hele tiden.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg er træt...