Indretning med personlig stil?

Hvornår er ens indretning personlig? Jeg synes ofte jeg falder over udtrykket i blade, tv’et og på blogs – det bliver ofte brugt om de hjem, hvor der er mange farver, finurlige rejsefund og små nipsting.. Jeg synes selv mit hjem er personligt. Vi har indrettet os med ting vi holder af og kan holde ud at kigge på, med et tvist af legetøj, rod og tegninger, som et hjem med små børn også byder på.

Vi har dog ikke ret meget nips og de få ting vi har er også de ting man kan finde i mange andre hjem, men samme semi-minimalistiske stil. Vores hjem er meget i sort og hvidt, men sådan kan vi bare bedst lide det. Jeg er ikke længere til for mange farver, men elsker at indrette mig med rene linjer der bliver brudt af enkelte grønne planter. På trods af det, synes jeg stadig vores hjem er personligt. Vi har gjort det til vores, selvom vi har ting som for nogle nok virker upersonlige og kolde. Det eneste møbel i vores stue der ikke er hvidt, sort eller gråt er en skænk i teaktræ, som vi har fået fra min svigermors mands forældres hus, da de skulle på plejehjem. Det får ikke kun lov til at overleve herhjemme fordi det har affektionsværdi for os, fordi vi har fået det fra familien, men fordi vi synes det passer godt ind i vores simple stil – der skal dog ikke mere teak ind i stuen ud over det.

Der er ikke nogle ferieminder gemt i vores nips, det er primært fra mainstream brands som Hay og lign, samt forskellige ting jeg falder for i dagligdagen, men det er ting der passer ind hos os (og mange andre!), men det gør dem da ikke upersonlige. Heller ikke selvom de nips står på hvide møbler. Jeg kunne dog rigtig godt tænke mig noget lækkert på væggene, et stort maleri i lyse farver, gerne noget i stil med Poul Anker Bech. Eller noget helt andet, nemlig at male et kæmpe stort lærred helt gråt. Kun gråt. Sådan skiffergrå. Jeg tror det ville være super flot ind i vores stue for at skabe lidt kontrast til de mange lyse flader vi har.