Jeg føler mig ensom… #2

Nu kommer anden del af mine indlæg om ensomhed. Du kan læse første del lige HER.

Så er det sagt. Så er det ude og jeg kan nu give jer et indblik i, hvad jeg mener med den ensomhed der er begyndt at snige sig ind på mig. Måske den ikke er ny. Måske er det bare først nu jeg har roen og overskuddet til at mørke ordneligt efter. Jeg mærker egentlig ikke ensomheden, når jeg fysisk sidder alene i stuen, når pigerne sover og Martin er på kontoret eller ude med vennerne. For så holder jeg tankerne i gang med projekter, bloggen og andre småaktiviteter. Jeg tanker ofte også mentalt op, når jeg er alene, og trækker mig endda ofte fra for eksempel familiesammenkomster og lign, hvis der er for mange mennesker omkring mig. Jeg lader op og slapper af i mit eget selskab, så det er ikke fordi jeg er bange for at være fysisk alene. Jeg er ikke ensom hele tiden, slet ikke faktisk. Ikke engang hver dag eller hver uge, men engang imellem. Og nok til at jeg nu vil prøve at gøre noget ved det.

Jeg er den seneste tid stødt på forskellige indlæg hos nogle af mine bloggerkollegaer, hvor de skriver så fine indlæg om deres bedste veninder (HER), om nye veninder (HER) og jeg ser ligeledes at mange af dem jeg følger (bloggerne) nærmest dagligt er i kontakt med deres veninder – de laver en masse forskellige ting sammen. Og ingenting sammen. Præcis sådan et rigtig venskab skal være.

Næste indlæg kommer i morgen…