Kæledyr eller ej?!

INDEHOLDER AFFILIATE

Kornelia ønsker sig enormt meget en kanin og det har stået på ønskesedlen længe. Hun får mig overbevist hver eneste gang vi nærmer os en dyrebutik med små nye kaninunger. Så dér kommer vi ikke så ofte mere. For jeg synes ikke vi skal have nogle kæledyr. Vi er endelig nået til en alder på pigerne, hvor vi ikke er særlig afhængige af noget – vi kan rejse, tage afsted og være spontane. Altså så meget man nu kan med forholdsvis små børn, men alligevel. Hvis vi får et kæledyr, kanin, hund eller what ever, så bliver vi pludselig meget låst fast herhjemme.

Så vi har sørget for at hendes liv er fyldt med kaniner på bamsekontoen, så hun leger med dem næsten hver eneste dag. Senest fandt jeg nogle af kaniner placeret midt i min seng som på billedet herunder. De har fået mad og vand – hvor sødt er dét lige?

Jeg overvejer at købe det her kaninbur til hende (se det HER), er det ikke bare skønt? Jeg VED at hun vil elske det og det får lidt ekstra pluspoint på min konto, da det er fremstillet i træ. Kender du én der også ville blive glad for sådan et fint bur her?

Er vi de eneste der har børn der ønsker sig kæledyr, men hvor vi voksne er enige (så lang tid jeg holder mig væk fra de små dyreunger..!) om at vi ikke skal have nogle dyr? Hvad gør I andre for at kompensere for de manglende kæledyr? Det skal siges at både Martin og jeg begge er vokset op med både hund og andre kæledyr. Vi orker bare ikke selv at stå for at made, pleje og ordne bur, som (let’s be honest!) vores forældre i stor stil hjalp os med.. Hvad gør vi lige?!