Om at få børn i en ung alder

Der er ret mange der er overraskede over at jeg fik Kornelia, da jeg kun var 24. Jeg håber da ikke det er fordi de synes jeg ligner en gammel krage, det har jeg i hvert fald aldrig fået at vide.. de er mere overraskede over at jeg blev mor, da jeg kune var 24 år. De synes det var tidligt og det kan jeg da nok kun give dem ret i, men jeg var klar til at få et barn med Martin, da jeg var 24, så hvorfor vente?! Vi havde været sammen i et par år og var lige flyttet tilbage til Aalborg efter jeg havde været boet i København med ham i et par år. Martin og jeg havde jo kun været kærester i 14 dage, da jeg trillede ind på Vesterbro i en lejet kæmpe stor bil med alt mit habengut. Det var helt fantastisk og jeg har ikke fortrudt det siden. Vi lærte først hinanden sådan ordentligt at kende, da vi flyttede sammen og så er det jo pludselig alle sider af hinanden man ser. Lynhurtigt.

Vi fandt nok allerede dér ud af at vi er “ment to be” og beslutningen om at prøve at lave en baby, når vi flyttede til Aalborg igen var vi enige om. Vi blev dog begge lidt overraskede over at der kun gik en måneds tid.

Men hold nu op, hvor vi glædede os og har aldrig nogensinde fortrudt vores beslutning. Det er en rutsjetur at få børn – både fysisk og mentalt, men det er pragtfuldt. Selvfølgelig har det betydning for ens sociale liv at man får børn og specielt nok når man er 24 og ens nære veninder ikke helt er det samme sted. Mine tætteste veninder gik dengang stadig i byen hver eneste weekend og nød singlelivet. Mit liv var fyldt med de vildeste kontraster, når jeg var oppe til fest et par timer (min bedste veninde boede skråt ovenpå i vores opgang) for så at liste ned i seng ved siden af Martin med Kornelia sovende i tremmesengen. Heldigvis sov hun godt, hun var en super nem baby og vi fik en blid og skøn start på forældrelivet. Det var spændende at få et barn i midten af 20’erne og for os har det været noget særligt at få børn under uddannelse. Det vil jeg skrive lidt mere om næste gang..