Ja helt ærligt..

Først og fremmest vil jeg gerne sige tusinde mange tak for de mange søde private beskeder, mails og enkelte kommentarer jeg har fået på min blog i forbindelse med mine meget personlige indlæg, hvor jeg deler ud af mine mest private og mørke sider. Jeg kan forstå på jeres små hilsner til mig at I gerne vil høre mere og at I godt kan lide det – der er en hel del der efterspørger flere af den slags indlæg herinde. Og jeg hører selvfølgelig efter, hvad I beder om. Så jeg arbejder på flere af sådanne indlæg, da jeg synes det er super dejlige, spændende og givende både at skrive og udgive.

Jeg må dog erkende at jeg synes det er lidt en sløj omgang med kommentarerne herinde på bloggen – jeg kan jo se i maskinrummet bagved, hvor mange der hver dag klikker sig ind forbi. Samtidig er der også rigtig mange der skriver både kommentarer og privatbeskeder på Facebook og Instagram, samtidig med der også kommer mails ind med små søde hilsner, spørgsmål, kommentarer, ris/ros og efterlysninger af bestemte emner nogle gerne vil have mig til at skrive om. Jeg er vild med den dialog jeg kan have med jer bagom det hele, men jeg vil også rigtig gerne have jer til tasterne her i kommentarfeltet på bloggen.

Som Nana så fint skriver i indlægget “Ærlig talt” på sin skønne blog; “Jeg burde egentlig være ligeglad med hvad folk tænker, men jeg kan bare konstatere, at det gør mig så skideglad, når folk reagerer på mine skriverier på den ene eller anden måde. Følelsen af at udgive et indlæg og få NUL respons er virkelig dødssygt.”

Jeg kan kun give Nana ret – det er fuldstændig vanvittig kedeligt at kommentarfeltet ofte er rungende tomt. Jeg ELSKER at I skriver til mig andre steder, men det kunne være fedt, hvis dialogen også foregik i det åbne kommentarfelt, da der jo sagtens kan sidde andre bag deres skærm og tænke/føle det samme og så er det da dumt vi ikke taler om tingene sammen. Jeg strammer mig lidt an og inviterer jer mere indenfor her på bloggen, hvor jeg vil forsøge at tage jer mere med på råd, stille flere spørgsmål og generelt åbne mere op for den dialog jeg savner.

Derudover håber jeg så også I vil smide et like, skrive en kommentar eller ligefrem dele de af mine indlæg som I tror kunne være spændende for andre at falde over. Nu håber jeg ikke I misforstår min hensigt med indlægget, men jeg havde bare lige brug for at få det ud. Det er bare sjovest at blogge og dele ud af mit liv, hvis jeg føler I også er der.

Hvad har været grunden til du måske ikke har kommenteret herinde? Er det for besværligt her på bloggen, i forhold til på Instagram eller Facebook? Måske er der en helt anden grund? Jeg vil virkelig gerne vide det.

Jeg håber inderligt at I fremadrettet vil tænke over at jeg sidder i den anden ende. Måske I skulle se mine indlæg som en dialog med mig, hvor jeg sidder overfor jer. Hvad ville du så sige eller spørge om, når jeg var færdig med at fortælle noget.. både når det drejer sig om det generelle, men også det der stikker mere dybt og kan gøre lidt ondt at åbne op for?!