Postkort fra Malaga – 2, at rejse med svigerfamilien

Sidste år var vi også i Malaga med min svigerinde og mine svigerforældre, faktisk ret tæt på dette område også og det var en helt fantastisk tur, sammen med dem. Jeg nød at se dem sammen med pigerne og den kærlighed der er så stor mellem dem. Det var også fantastisk at få de oplevelser sammen med dem, derfor var det klart at vi hurtigt skulle booke flybilletter og finde et lækkert hus med plads til os alle, så vi kunne komme afsted i år igen.

Klokken er næsten 20.30 lige nu og Martin er kørt mod lufthavnen for at hente dem. De har selvfølgelig deres egen udlejningsbil, men det er en lidt snørklet vej herop til huset, hvor GPS’en laver alvorlige drillerier et par gange på turen – vi oplevede i går at ende på nogle frygtelige bjergsider, helt unødvendigt og dem vil vi meget gerne spare dem for. Spanien er også i skrivende stund godt i gang med en VM kamp, så jeg tænker ikke der er meget hjælp at hente, hvis bilen skulle komme på afveje og hjælpes tilbage på kørebanen.

Pigerne var næsten ikke til at drive i seng her til aften, da de vidste at faster, farmor og bedstefar ville komme hertil mens de sov – jeg er sikker på at mindst én af dem vågner i nat, for at liste ind til enten farmor eller faster. I nat var pigerne helt slået ud – Kornelia sov i 12 timer og Leonora i 13,5 time, uden afbrydelser for nogen af dem. Det er ikke helt det vi den sidste tid har været vant til derhjemme, så jeg var helt rundt på gulvet, da jeg vågnede i morges kl 07.10 og her var helt stille i huset. Sidste år sov Kornelia ofte sammen med sin faster og det er så utroligt så meget Kornelia og hendes dejlige faster minder om hinanden – de er begge enormt distræte, kærlige, perfektionistiske, omsorgsfulde, nærværende, fordybende, nysgerrige (på den gode vidensbegærlige måde), lyttende, sjove, snaksalige og så er deres tålmodighed helt enorm stor. De har et særligt bånd, som jeg nogle gange er helt misundeligt på, men sådan er det nok af være moren – jeg kan ikke få lov til at blive lukket ind i det hele og det er helt okay.

På ferier som denne, bliver der skabt livsvigtige bånd og skønne minder for os alle sammen og vi nyder at være sammen. Vi er gode til at rejse sammen – her bliver givet tid, plads og ro. Samtidig med vi faktisk tilbringer enormt meget af tiden sammen, når vi er afsted. Det er pragtfuldt.

Martin er nok snart på vej tilbage med dem efter sig, så jeg vil lige finde lidt snacks og kolde drikkevarer frem, så vi kan sidde herude på terrassen og hygge, som vi plejer at gøre til sent på aftenen. Her er stadig helt enormt varmt og kunne godt overveje at overtale svigerinden til en tur i poolen inden sengetid.