Postkort fra Malaga - 5, legetøj til pool og strand

Postkort fra Malaga – 6, ferie udenfor skoleferien

Vores sommerferie i år er blevet planlagt sådan, at Kornelia skulle have fri fra skole den sidste uge inden resten af klassen fik sommerferie, så der har været nogle overvejelser i forhold til, hvad hun har skulle lave her på ferien, som er relateret til noget skole-arbejde. Umiddelbart har jeg faktisk en meget laissez-faire tankegang til hendes aktivitetsniveau med hensyn til lektierne, da Kornelia er mere end rigeligt med fagligt. Både i matematik, dansk og sådan generelt. Jeg har dog alligevel, som sagt, gjort mig nogle overvejelser, forberedt noget hjemmefra og planlagt nogle ting vi skulle lave hernede.

Vi skal blandt andet skrive rejsedagbog. Faktisk var planen at Kornelia skulle skrive den, men hun hjælper mig med at huske, hvad vi har lavet på dagen og så læser hun det op, når jeg har skrevet. Herefter maler hende og Leonora en tegning til dagens dagbogskriv. Dagbogen vil vi bruge hver dag i hele sommerferien, så jeg håber der er sider nok for dét overvejede jeg ikke lige, da jeg købte bogen..

Sproget bliver øvet både på engelsk og enkelte ord på spansk – det er sjovt at høre pigerne sige tak, bestille forskellige ting af tjeneren, sige goddag og selvfølgelig også tale med de andre børn de møder. Her er det jo “børnesprog” der er i spil og jeg bliver gang på gang overrasket over, hvor gode børn er til at kommunikere og lege sammen, på tværs af sprog uden problemer.

I morgen tidlig skal vi have skrevet postkort hjem, hvor Kornelia selvfølgelig selv skal skrive de kort hun vil sende hjem. Det er altid hyggeligt med en børneskrevet kort – jeg elsker selv de små feriehilsner med store skæve bogstaver.

Vi er kommet godt hjem fra vores sommerferie i Malaga og er allerede gang i sommerens næste arrangement, nemlig Nibe Festival 2018. Jeg har haft et par skriverier til at vente i mine kladder, som jeg simpelthen bare ikke har fået udgivet. De indlæg har I så bare fået med lidt forsinkelse..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Postkort fra Malaga - 5, legetøj til pool og strand