Kornelia betyder kornblomst på gammeldansk

Strandtur uden badetøj

I går kørte vi en tur til Slettestrand med min veninde og det endte selvfølgelig med at vi skulle i vandet alle sammen. Vi havde hverken badetøj eller håndklæder med, men vandet var så fantastisk lækkert med sine 19 grader og sandbund, så vi var nødt til at gå i, trods en smule voldsom vind, der blev lidt kold i det våde tøj. Der var ikke mange meter ud til første revle og vi kunne være blevet derude i timevis, hvis bare vi havde haft badetøj og lune håndklæder til bagefter. Håber vi når at tage seriøs revanche med en ordentlig strandtur inden vi smutter hjem fra sommerhuset igen, men ellers kan den her spontane tur altså også noget. I dag er der lidt mere vind og en smule overskyet, så jeg tror jeg pakker pigerne i bilen i eftermiddag og så skal vi gå en virkelig lang tur i vandkanten og på stranden for at lede efter sten.

Jeg bagte pizzasengle med Leonora i går formiddags, så måske vi skal have et par stykker med af dem, vandflasker og en lille kiks, så det ikke er proviant der slår pigerne ud.

Mine svigerforældre kommer i aften og bliver resten af weekenden, så pigerne er helt elektriske over at farmor og bedstefar kommer på besøg. Vi elsker alle når de er her og arbejder stærkt på at få dem permanent til Aalborg, så vi kan få endnu mere tid sammen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kornelia betyder kornblomst på gammeldansk