Træthed i 3. trimester af graviditeten…

Når jeg har allermindst tid til det eller når der er noget i tv’et jeg rigtig gerne vil se, så er det som om min krop siger stop! Den er pludselig træt og jeg kan ikke holde øjnene åbne, men synes selv jeg er god til at holde mig i gang, når denne træthed overmander mig, hvilket er godt, da jeg endnu ikke har oplevet at jeg falder i søvn stående eller gående!..

Problemet er så bare at når det så bliver sengetid så er jeg så overtræt at der går noget tid før jeg falder i søvn.. og denne søvn er ikke rar! Jeg snorker, endnu en bonus ved at være gravid, så højt at jeg selv vågner ved det flere gange om natten og så drømmer jeg sådan nogle virkelig ubehagelige ting. Og når jeg for 2. eller 3. gang er oppe i løbet af natten for at tisse, omkring kl 6.00, så bilder min krop sig ind at jeg har fået timer nok på øjet. Dette resulterer i at jeg ligger i næsten en time, hver eneste morgen og vender og drejer mig, indtil jeg til sidst falder i dyb søvn og er helt væk, når kæresten står op og det eneste jeg opfatter er et morgenkys og døren der smækker, når han tager i skole. Og som om dét så ikke er nok, så vågner jeg så meget ved dét at jeg ender med at stå op, da jeg under ingen omstændigheder kan falde i søvn igen – jeg fatter det ikke!!

Det kan godt være at man har brug for mere søvn de sidste uger af graviditeten og det er helt normalt, men så hænger det bare ikke sammen med alle de graviditetssymptomer man pludselig får; alt for stor mave så man vågner, når man vender sig, ekstrem snorke, for lidt plads i maven til blæren, så den minimum skal tømmes hver 3. time, uro i kroppen, vand i benene OG ens kropstemperatur er steget markant, så det føles som om der er 48°c i soveværelset. Jeg må til at sove til middag – der er simpelthen ikke andet for! Jeg skal da lige love at min krop og døgnrytme for alvor er ved at vænne sig til at der kommer en lille pige ind i vores liv der mindst hver 3. time, døgnet rundt, får brug for mig og min madpakke. Selvom det ikke er særlig sjovt lige nu og jeg er sikker på det også bliver hårdt, når hun kommer, så kan jeg slet ikke vente — man kan så også sige at til den tid, der føler jeg nok mere der er en grund. Lige nu er det bare min kæmpe hval-krop der er krævende og aaalt for stor og besværlig. Jeg nyder dog stilheden og at hun stadig er derinde – hver dag i babyhulen for hende er rigtig godt og en stor sejr!