Flytterod

Der sker en del herhjemme.. vi er flyttet fra lejlighed til rækkehus, hvor der er et ekstra børneværelse og vi har fået vores egen lille have. Jeg er lykkelig og troede slet ikke det kunne lade sig gøre at vi kunne være heldige at få et tilbudt allerede i år. Nu er vi ude af lejligheden og er ved at få de sidste ting på plads i huset. Der er røget en del af vores gamle ting ud og vi har skiftet ud, så det er virkelig et nyt hjem vi har fået. Ikke kun på beliggenheden, men også indenfor. Og jeg nyder det!! Vi har fået en del farver ud og en masse lækre lyse ting ind.

Kornelia har været med hele vejen – i de 14 dage vi skulle flytte havde hun sommerferie fra vuggestuen (det havde vi ønsket helt tilbage i maj, så det kunne der ikke ændres på…), så hun har været med til at male lidt, gøre rent, flytte ind, købe nye møbler, samle møbler, stille på plads, gået rundt med sin egen værktøjskasse og boret, skruet og målt alt muligt op. Samtidig har vi fået tilpasset hendes ferie med noget hygge, leg og samvær, så det hele ikke blev for meget for nogen af os.

Vi  er nogenlunde på den anden side nu, nu mangler vi blot at få vores nye stole hjem (så vi kan få sagt farvel til klapstolene), hænge billeder og hylder op, at få købt en enkelt reol til bøger, få vores nye seng, have sat lys op i gangen OG ikke mindst modtage vores ny-indkøbte hårde hvidevarer.. Hold nu op, hvor jeg glæder mig til at være helt på plads!! Jeg har afsat september måned til at gøre hjemme klar til en lille ny beboer, der er et værelse der trænger til en seriøs forvandling, vi skal have købt de sidste ting, en masse tøj skal vaskes, en helt speciel taske skal pakkes og mentalt+fysisk skal jeg have lidt ro før det hele går løs.

Selvom det kun har været et par uger med flytning, så har det været en hård omgang. Vi er trætte herhjemme. Med træt på. Og så hjælper det heller ikke helt at Martin og jeg sover på madrasser på gulvet, da vores nye seng først bliver leveret i morgen, så vi får ikke den mest optimale søvn, når vi endelig finder roen til at hoppe i seng.

Sikke dog en masse ynk jeg skulle af med – det var måske mest af alt for at prøve at forklare stileheden på bloggen. Jeg har savnet den og hele blogland, heldigvis har jeg kunne følge lidt med rundt omkring via instagram, men det er ikke helt det samme. Ser frem til roen og tiden kommer tilbage. Forhåbentlig før september.