Jeg glæder mig til at...

Feberfri december.. not so much!

Nu lader det til at vi er ovenpå igen, efter mere end en uge med feberramte børn. Det var noget af en omgang at skulle igennem og jeg krydser fingre for at jeg er heldig at slippe udenom den høje feber, selvom jeg lå med dem, sad med dem, nussede, kyssede og holdt i hånden. Hele tiden. Begge piger var helt nede og vende, de kunne ikke holde til noget som helst. Mad og drikke måtte lokkes i dem og de bevægede sig nærmest kun fra sengen og ind i sofaen for så at komme tilbage i sengen igen.

Det var nogle hårde dage, hvor jeg primært sad mellem mine døtre og var der for dem. Med en aldersforskel på tre år er det ikke de samme behov de har, så jeg var specielt på arbejde herhjemme de sidste dage, hvor pigerne i få øjeblikke ad gangen kunne holde til forskellige ting. Det kunne være at lave perler i 5-10 minutter for så at komme ned på sofaen og slappe af i en times tid. Eller hente dukken på værelset for så at at være nødt til blot at putte på sofaen med dukken, da det simpelthen var for hårdt egentligt at lege.

Begge piger er nu afsted i skole og børnehave igen og kan lige nå at være nede og lege med vennerne inden vi går på juleferie fra torsdag og til den 3. januar. Jeg er mellem jul og nytår alene med pigerne, så jeg håber inderligt at vi herhjemme har taget vores del af decembersyge, så vi kan hygge os og nyde julegaverne sammen med leg og tid sammen.

skaermbillede-2016-12-19-kl-21-51-06

img_2683-2

img_2696

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeg glæder mig til at...