Jeg er hovedperson

Jeg skal skabe det liv, som jeg kan lide.

Så kan birollerne sagtens være der, men jeg er hovedpersonen og der skal scenerne laves ud fra at jeg bliver glad. Så det er selvfølgelig nødvendigt at omgivelserne og mine valg betyder noget for mig.

Jeg er udelukkende alene om ansvaret for mig lykke – ingen anden kan eller skal have kontrollen over mit liv, min lykke eller min fremtid. Det er vigtigt for mig at jeg har overblik, system og kontrol over det tempo mit liv leves i, men det er så nok også her filmen nogle gange knækker for mig. For jeg lever et liv sammen med tre andre dejlige mennesker, hvor der skal tages hensyn til forskellige behov og ønsker. Selvfølgelig er det primært Martin og mig der bestemmer dagsordenen, men med børn kan man blive stillet overfor mere eller mindre uforudsigeligt situationer, hvor jeg ofte er tvunget til at give slip på kontrollen.

Jeg vil ikke bytte mit liv ud for noget andet. Ved “alt eller intet”-reglen, som Hella Joof snakker om i sin nye bog, så ville jeg uden at blinke vælge intet!

Det er mit ansvar at skabe et liv for min familie, hvor jeg og de tre andre er glade. Jeg kan ikke altid have 100% fokus på, hvad jeg selv drømmer om og har lyst til. Når man får børn følger der et vist ansvar med og helt naturligt bliver ens prioriteter ændret. Det blev de i hvert fald for mig. Jeg føler ikke jeg giver afkald på så mange ting som jeg havde forestillet mig var nødvendigt, for jeg har faktisk næsten altid lyst til at være hjemme hos min familie. Selvfølgelig kan jeg godt længes efter at komme ud og bare være Martin og jeg eller bare være mig. Det gør vi/jeg så. For jeg har valgt en partner der accepterer at jeg har brug for pauser og for at mærke mig selv. Han mærker nok også at behovet er der, før jeg selv opdager det. Og så sender han mig i byen med en veninde eller på shopping alene.

Jeg kan dog ikke forvente at nogle kommer og redder mig eller at der altid står én og får mig til at smile igen. Jeg skal selv lære at komme tilbage på sporet, når filmen knækker. Vende tilbage på de ting der gør mig glad og lære at sige fra. Sige nej til de ting der ikke gør mig glad. Vælge fra, når jeg kan mærke at noget ikke er godt for mig. Være mig og acceptere at jeg hele tiden udvikler mig. Vokser ind i nye ting og vokser fra nogle andre. Lære mig selv at det faktisk at okay at sige “Tak, men nej tak”.

Det er ikke kun en udfordring for mig at kaste mig ud i nye og ukendte ting. Det er faktisk endnu mere svært for mig at vælge noget eller nogen fra. Både fordi jeg er bange for at gøre nogle kede af det, men helt ærligt også fordi jeg er bange for at gå glip af noget. Selvom jeg inderst inde ved at de ting jeg kunne risikere at gå glip af egentlig ikke betyder noget. Ikke længere. Og jeg må og skal lære mig selv, at så er de sgu blevet ligegyldige for det liv jeg har valgt at leve!

Jeg har selv ansvaret for min egen lykke!